Alexander Kielland til Jacob Hegel
Sendt fra Asnières. 28. januar 1888
på Nakken af sit Samfund
No 16 rue du Maine; Asnières, 28 Jan. 1888
Kjære Hr. Hegel! – Tak for Deres elskværdige Brev af 24d med indlagt 900 frcs i Anvisning. Jeg kunde nok tænke mig, at De havde baade triste og travle Dage, men jeg haaber, at selve Travlheden vil bidrage til at hjælpe Dem over den pinligste Del af Tristheden, saaat Savnet, der er bittert, gaar over til Erindring og faar en mildere Smag af Taknemmelighed og Vemod.
Mens jeg ventede Deres Brev, tog jeg derfor ud af min Sparekassebog, hvor jeg altid har en Nødskilling for Krig eller Pestilenz; disse Penge sætter jeg nu ind igjen og derfor har jeg allerede ved næste Maaneds Begyndelse igjen Brug for Penge. Det vilde derfor være mig kjært, for at indtræde i mit regulære Budget, om De sendte mig atter 900 fr. i de første Dage af Februar. 2 Tak ogsaa for de to Bøger. Vogts Digte1 tiltaler mig i høi Grad; der er virkelig en ny Lyd i Versene, som ialfald i Norge er noget overmaade sjældent. Pontoppidans Isbjørn er derimod fuldt ud mesterlig; jeg har nok seet den rost, men intetsteds efter Fortjeneste. Det er, hvad jeg altid har sagt: han er den eneste Danske, som virkelig kan tage sin Samtid i Nakken og ryste den ordentlig op; Schandorph er for godmodig, og hans Satire er hovedsagelig den Lærdes; de andre gjør aldrig andet end at forkjæle sit Land og sig selv; men Pontoppidan har noget af det guddommelige Had til sit eget Kjød, som er det beste ved Fædrelandskjærligheden; – første Gang saa jeg det i Novellen om ham, som "meldte sig", da der var skudt på Estrups Knap2; men saa skrev han de snottede "Mimoser"; 3 nu i Isbjørnen er han igjen der, hvor jeg vil have ham: på Nakken af sit Samfund som isandhed trænger til skarp Lud og grove Børster. – Schandorphs lever nok saa godt; Fruen er naturligvis bestandig paa Gravens Rand, men der har jeg nu set hende i 10 Aar snart, saa man vænnes til det. Han har sine Caféer med sine Glas; og naar jeg ser ham om Formiddagen, har han sine bistre Mine – De ved, før han er udluftet. Men saa er han siden blid og elskelig, og han er forunderligt flink til at arbeide om Aftenen. Jeg begriber det ikke, hvorledes han, der dog hver Aften er belæsset – om ikke med en Rus saa ialfald med flere Glas, – hvorledes han da – og kun da kan samle sine Tanker og skrive. Jeg for min Del kan intet udrette undtagen om Formiddagen; og hidtil har det været smaat nok med Arbeidet. 4 Jeg skulde have en Komedie igjen; thi skjønt jeg jo endnu aldrig har faaet noget rigtig ordentligt Theaterstykke istand, saa synes jeg dog, at det ser ud, somom jeg kunde komme til at lære Kunsten; og helt mislykket har intet været; – à propos! har De hævet mit Tilgodehavende i det kngl. Theater? – mon ikke nu det resterende halve Antagelseshonorar for Tre Par3 – 300 Kroner – ansees som forfaldent til Ubetaling? Hvorledes er det gaaet med Salget af St. Hans Fest4?
Vi lever noksaa godt. Kun har Beate af og til nogle Anfald af Gigt og Mathed, som gjør en Forsigtighed, der er imod hendes Natur, nødvendig – siger Lægen. Hun sender sammen med mig vore beste Hilsener til Fru Julie og til Dem.
Deres hengivne
Alexander L. Kielland
