Harald Kidde til Niels Møller
Sendt fra Gentofte. 25. oktober 1910
Pontoppidan kender mig for god
| Gentofte. | 25. Okt. 1910. |
Kære Niels Møller –
Hjærtelig Tak for Deres Brev. Det kom til mig i en god Stund. Ti omend jeg jo nok skønner, at L.'s Anmeldelse dels skyldes nervøs Irritabilitet, dels "Vort Land1"s Program, kan dog en sådan Artikel ikke andet end, i al Fald i Øjeblikket, virke deprimerende og nedstemmende på én, alene m. H. t. Forlaget, hvor Bøger som mine i Forvejen ikke modtages med Glæde. Og hvor mange af Publikum ser andet til Bogen2 end Anmeldelsen? Det vanskelige Ord: usund har jo stadig stor Magt over Menneskers Sind, de tager jo stedse på Ord som på Kampesten, som De en Gang skrev. Værst er dog den Virkning sligt kan have på en selv, i hvert Tilfælde midlertidig.
Derfor virkede Deres Brev i rette Tid hos mig. Jeg agter jo unægtelig Dem for bedre skønnende om, hvad Etos er end L. De var jo i al vor Tid den eneste Etiker i dansk Digtning. Og skønner De, som stedse har drukket af de ældste, højeste og reneste Kilder, at der er nogen Renhed og Højhed i min Bog, da kan 154 en feminin og lidet rummelig Ånd som L. intet volde mig af personligt Mén – omend altid den ydre Skade blir tilbage. Ti L.s Anmeldelse bliver sikkert ikke den eneste af denne Slags. Men så længe Mænd som De, Vedel3 og Pontoppidan kender min Vilje og Evne for god, kan de mindre i Karakter og Kultur ikke forvirre mig med deres Misforståelser eller Antipati. Et Forfatterskab som mit må vel altid virke enten tiltrækkende eller frastødende. Men jeg synes, det er ikke de mindste, det tiltrækker. Og jeg er i al Almindelighed ret rolig med Hensyn til de andre. Men som sagt, ydre Kår kan komme til og virke med. Og derfor kommer Deres Brev for mig i så rette Tid. Med bedste Hilsen fra Astrid.
Deres hengivne
Harald Kidde.
