Harald Kidde til Nicolai Clausen-Bagge
Sendt fra Henrik Ibsens Vej 9, København. 22. februar 1904

Pontoppidans hånfulde, brutale Skildring

Henrik Ibsens Vej 9. København 22. Feb. 1904.

Kære Pastor Clausen-Bagge

Hjærtelig Tak for den Tid, jeg tilbragte oppe hos Dem og Deres Familie i Støvring; jeg fik dér så mange smukke Indtryk både af den storladne, frie Natur og af Deres fortrolige Forhold overfor Menigheden, at jeg vil erindre det længe. Navnlig den vide Udsigt fra mit Vindue over Skoven, som snart var synlig, mørk og buklet mod den lyse Fjord og den modsatte Kysts Baggrund, snart tåget og skyet, så kun de snedækte Pløjemarker sås, og den Aften, De havde "Ungdoms-mødet" med de mange unge Karle og Piger, vil vedblive at stå tydelig for min Erindring. Også Støvring Kloster dernede ved de flade Fjordenge og den smalle Strøm vil jeg mindes – jeg hører endnu i mine Øren den rislende Plasken af det lille Springvand inde i Forpagterens Gård, som altid slog én i Møde, når man, kommende oppe fra, så den gamle, hvælvede Indkørselsport til den stilfærdige Herregård. Den Aften på Støvringgård, da vi blev dèr til Te, og De spillede 83 Kort med et Par af de gamle Frøkner1, mens Deres Hustru og jeg sad inde hos de andre i Priorindens2 Stue, og jeg måtte læse højt for dem af Henrik Pontoppidans Skitse om Klosteret, var af en ganske egen Styrke. At de gamle Damer selv opfordrede mig til at læse Pontoppidans hånfulde, brutale Skildring3 op, lod mig ret se, hvor klog og overlegen en Dannelse, de dog må være i Besiddelse af, og lod dem unægtelig tegne sig des finere, jo mer godtkøbs-"realistisk" og mandfolkeråt Pontoppidan ved denne Lejlighed har set og ført Pennen. Havde han i Steden for på Forhånd at lade sig blænde af hele den vedtagne Kødets og Kraftens Kultus – glemt det Ry for friskfyragtig Hedendom og frejdig Rovdyrstyrke han har erhvervet sig og brugt sine hvasse Øjne og [sin] modtagelige Hjærne, havde det Stykke vist rummet mere af Sandhedens og Virkelighedens Salt – som det nu lyder, synes det mig blot en forfejlet og skødesløst henkastet "realistisk Romantik". Men – Pontoppidan er jo også en sær Blanding af Realisme og Romantik, og det kan til andre Tider give den herlige, krydderbitre Vildtsmag i hans Tænkning og hans Stil, som her er blevet helt forrådnet. – Det var kedeligt, at jeg ikke fik Lejlighed til at sige Farvel til Damerne, da jeg jo dog havde været bedt derned; derfor – og fordi jeg véd, de med Behag har læst mine sidste Bøger – har jeg nu skikket dem min første lille – "Sindbilleder4" 84 – til fælles Skænk, nu kan de jo læse den og så bagefter gøre ved den, hvad de vil. Måske den en Gang som et Kuriosum vil blive opbevaret i Klostrets Bibliotek – det er vel ikke så ofte, at der slipper slig en Gæst som jeg indenfor Jomfruklostrets hegnende Mure. Præsten og Bispen og Tjeneren og enkelte af Omegnens "fine Folk" er vel de eneste, som får et Indblik i denne ganske aparte, verdensfjærne Kreds. –

Vil De hilse Lærer Holst's5 – jeg har talt med den lille Frøken Anna Mie Knudsen6, men hun husker dem ikke længere så lidt som nogle andre af Egnens Folk – kun den gamle Pastor Spleis7 har hun hørt Tale om. Men Naturen husker hun fuldstændig og undrer sig meget over at høre, at Præstegårdshaven nu er voxet kraftigt til, i hendes Tid var den kun en nøgen Lerskrænt. Om Højskoleforstanderen8 har hun en svag Erindring ...

Hendes Faders Bog "Sind", som jeg lovede at sende Dem og Holst's, er blevet lånt ud, mens jeg har været borte, men så snart den kommer, skal jeg skikke den af Sted.

Hjemrejsen gik heldig, Overfarten til Kallundborg var herlig, trods stærk Søgang og voldsom Modvind. Tunø og Samsø tog sig ret ud med Skummet sprøjtende om de grå Lerbrinker og med en skinnende gul Postvogn holdende inde i det grålige Land.

Endnu en Gang hjærtelig Tak for den gode og 85 smukke Tid deroppe i Deres nye Præstegård og de bedste Hilsener til Dem selv, Deres Hustru, Ingemoder og Småpuslinger fra Moder og

Deres hengivne
Harald Kidde.

Den gamle Professor Klausens: "Nordiske Harpetoner9" var til min store Undren allerede solgt. Det må vel være en anden Slægtning, der har købt den.

 
[1] Frøkner: foruden priorinden boede der 12 konventualinder af rangklasserne på Støvringgård. tilbage
[2] Priorinden: Elise Christine Bræstrup, f. 1836, datter af politidirektøren i Kbh. tilbage
[3] brutale Skildring: den findes to steder: 1) i samleværket Danmark og 2) i Minder fra 1893. Det er snarere tænkeligt at samleværket Danmark har hørt til klosterets bibliotek end HPs lille roman. tilbage
[4] Sindbilleder: Kiddes debutbog fra 1900, "lyriske småtekster i tidens stil, parabler kaldte han genren" (Henrik Schovsbo). tilbage
[5] Lærer Holst's: Mathias Holst, f. 1859, skolelærer i Støvring. tilbage
[6] Anna Mie Knudsen: Anne Marie Knudsen, f. 7.4.1885 i Askov, datter af forfatteren Jakob Knudsen og hans første kone Sofie Plockross. tilbage
[7] Spleis: Christian Spleiss (1828-1910), der boede i Mellerup som pensionist. tilbage
[8] Højskoleforstanderen: Jens Bek (1844-93), som efterfulgtes af Jakob Knudsen som forstander for Mellerup højskole. JK giftede sig 2. gang i 1896 med Helga Bek, datter af afdøde Jens Bek. Da JK var fraskilt var forargelsen i menigheden så stor at han måtte fratræde både som valgmenighedspræst og højskoleforstander. Frimenighedspræst Brücker fra Ågård viede dem i Mellerup. tilbage
[9] Nordiske Harpetoner: Gottlieb Ernst Klausen: Nordiske Harpetoner eller gnomisk Blomstersamling af danske Digtere. Valgt, harmonisk ordnet og med Literarnotizer ledsaget af Gottlieb Ernst Klausen, 1817. tilbage