Emil Jespersen til Louise Zeuthen
Sendt fra Magleby præstegård. 15. januar 1883
døbes eller ei
Magleby 15 Jan. 1883
Kjære Louise!
Det var en meget behagelig Overraskelse at faae dit udmærkede Brev igaar ved sædvanlig Tid. Vi har jo nemlig nu Istransport og Posterne komme uregelmæssigt. Dersom du derfor alligevel har dit Brev færdigt lidt tidligere end Lørdag Efterm. maa du helst sende det afsted. Det var meget interessant at høre om Heegaard og R. Nielsen, og vi fik et meget tiltalende Indtryk af eders Aftenselskab. Vi have i Efterm. haft et langt Besøg af Pastor Faber og hans yndige unge Kone; vi fik talt saa godt sammen. De er begge saa ærlige og ville ikke gælde for at være komne videre end de er, saa det virkelig er en Glæde at tale med dem. Igaar havde vi den unge livlige Hr. Eberlin til Middag efter Kirken, han har altid Dampen oppe og det kan ofte være meget forfriskende at samtale med ham om den nyere Videnskab og Filosofi, som han har læst en Deel af, og som interesserer ham levende (det kunde see ud som 2 om jeg selv var bevandret i disse Ting. Dette skal dog ikke være Meningen; men lidt seer, læser eller hører jeg dog om imellem, og naar jeg saa tager op, hvad der efterhaanden er hængt paa eller har fæstnet sig af Gammelt og Nyt, saa kan dog en Samtale om sligt nok komme igang og interessere, ialfald mig selv). Han blev til vi Kl. henad 6 kjørte til Doctorens, hvor vi vare indbudne sammen med Præstens og havde en ret hyggelig Aften. Vi ere ellers næsten helst hjemme, hvor vi jo nu ere mange, og altid have det godt og livligt med hinanden. H. P.1 var helt kjed af, at vi skulde "spilde en Søndag Aften" med at tage ud. Vi havde bestemt at gaae en stor Spadseretour op i Skoven, maaske til Hvidebjerg igaar Eftermid. Men Veiret blev jo saa koldt og blæsende, saa det ikke vilde være blevet til Noget, selv om Eberlin ikke var kommen. Vi samles hver Morgen Kl. 7½ til Morgensang. Om Aftenen kommer H. P. og jeg ned Kl. 9 og vi tale saa sammen eller spille 4 hændigt. I Torsdags efter Bibellæsning havde vi vore rare Murerfolk herinde; det er deiligt at mærke, hvor alvorligt og hjerteligt de ere med i christelig Henseende. Jeg havde forleden et mildt bedrøvet Brev fra stakkels Engelstoft2, som meldte mig Konens Død. Det bliver haardt med de vanskelige og 3 forkjælede Børn. Jeg havde idag et Par Breve fra Bruhn, som var ifærd med at reise til Ørum til Begravelsen. Bruhn sendte mig ½ Aars Rente af de 4000 Kr. hvilket var en behagelig Overraskelse, især dersom man turde haabe, at Renterne ogsaa i Fremtiden ville komme. Børnene vare her nu for at sige Godnat, og sende Hilsner med deres gladeste Ansigter; de sige med stor Fornøielse efter Millemand "Maar er hjemme". Jeg læser nu Religion med dem 2 Gange om Ugen, og de ere søde og alvorlige Elever, som ofte faar Taarerne i Øinene, naar jeg taler med dem om Vorherre. De glæde sig meget til Astrid Grums Fødselsdag iovermorgen. Grum er fremdeles forfærdelig nedtrykt og det er en tung Tid ogsaa for hans elskelige, fromme Kone, som næsten ikke har Ro Dag eller Nat. Under alt dette Tunge, hvor jeg see [ham] længes efter at blive et troende Menneske og føler, at dette er det eneste, der kan give ham Fred. Maa han blot ikke helt gaae fra Forstanden, inden han kommer saavidt. – Tirsdag Morgen. Jeg sender hermed Talen over Tante Drine, et Exempl. med til Warmings, som I maaske vil besøge ved Leilighed. Fr. L. har ellers faaet hele Oplaget over til sig og besørger dette rundt til Familie og nærmeste Venner. 4 Jeg sender idag et Ex. til Kjerteminde og vedlægger dit sidste Brev. Vi har været noget spændte paa, om Henrik Pont.s lille Pige skulde døbes eller ei; men nu skrev min Svigermoder, at Daaben skulde være i Søndags, og at Kvindens "stille Magt" saaledes havde seiret. Apropos: det var underligt uhyggeligt at høre Eberlin tale om Daab og Confirmation i Julius Petersens Hus (hvor han er kommet meget), hvordan Forældrene vilde have dem confirmerede, men begge vare enige om hjemme i Børnenes Paahør at gjøre Nar ad Confirm. Sønnen skal nok være næsten ødelagt af Udsvævelser. Jeg var glad over Hilsenen fra Carl Bøisen, som jeg altid har holdt af, uden dog at være kommen i nærmere Forhold til ham. Er hans Kone da ikke saadan, at hun kunde komme paa en Sindssygeanstalt? det maa være forfærdelig tungt for ham at leve sammen med hende saadan som hun er. At see den man elsker blive en Carricatur af sig selv, see alle Spirerne til Feil udviklede, og alt det Gode ligesom tilintetgjort; det maa næsten ikke være til at udholde. – Margrete spørger [fortsat øverst s. 1] om du har Nösselt Verdenshistorie og om hun maa laane den. – Der var Noget endnu, jeg vilde skrevet om, men jeg kan ikke komme i Tanker om hvad det var, og saa er det vel hellerintet af Betydenhed. – Vi ere meget optagne af vi muligvis at faae en Sukkerfabrik her paa Møen og selv at skulle til at dyrke Sukkerroer efter en større Maalestok. Alle hilse dig og dine 2. Hils i Stockholm.
Din trof. Broder E.
Tak for Kammas Brev.
