Harald Herdal til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Lynge Overdrev pr. Lillerød. 27. september 1937
saa sanddru som De
Lynge overdrev.
Lillerød.
27-9-37
Kære Henrik Pontoppidan,
jeg hade naturligvis gerne personligt giet Dem denne lille digtsamling1, som jeg har tilladt mig at tilegne Dem som en smule tak for hvad De og Deres bøger har betydet for mig og som et ydre udtryk for hvad vi skylder Dem, vi, der endnu søger at ranke os mod de onde forhold, der er i dag, – imidlertid ligger det jo i sagens natur at De i Deres alder skal være fri for besøg, men osse kun ene og alene af den grund nøjes jeg med at sende Dem bogen i det haab at et og andet i den skal fortælle Dem om en tid "hvor der stadig staar kamp paa liv og død for menneskers frihed" og hvor der stadig er tro og haab – trods alt.
Ingen har – ifald for mig – udtrykt sin tid saa sanddru som De, det er det jeg takker Dem for. Jeg anser det for en digters største pligt!
Deres hengivne
Harald Herdal
