Erik Henrichsen til Antoinette Pontoppidan
14. august 1916

i Norge

14 August 1916.

Kære Fru Pontoppidan

De skal ikke faa Anledning til endnu en Gang at sige til mig, at jeg "snød" Dem. Jeg har en smuk Sommeraften i Rørvig af den sjældne Slags, som fremkalder Letsindighed, givet Dem en Forskrivning, og denne Forskrivning haandhæver De som et kvindeligt Sidestykke til Schylock. Godt! Her har De Deres "Sommerbrev", saa kan De ikke kalde mig for Retten og beraabe Dem paa "Venezias Ret".

Jeg klør altsaa løs paa min Rejseskildring, og gaar frem i kronologisk Orden. Jeg var først ved Modum Bad. Tænk, hvor interessant! Det ligger ved Tyri Fjord, præget af det sydlige Norges tamme Natur, som i Grunden er den for os Danske mest sympatiske. Man havde Naaleskovsduft i Næsen Dag og Nat. "Ekornene" klatrede i Stammerne, 2 i det fjærne blaanede Aaser, og nærved en brusende Fos, hvis Lyd man svagt kunde høre, naar man vaagnede om Natten. Der var mange grønne Skovveje at gaa paa, under Graner med de herlige guirlandeformede Grene, mod Aften var Belysningerne saa smukke, at det faldt haardt at respektere den reglementerede Sengetid.

Trods disse Herligheder, hvor mange trivielle utaalmodige næsten√ selvforagtende Timer tilbringer man dog ikke et saadant Sted, hvor mange Gange holder man ikke Regnskab over, at nu er saa mange Dage gaaet, og altsaa saa mange Dage tilbage. En stor Taalmodighedsprøve, det er i hvert Fald for mig et saadant Kurophold.

Men da de 4 Uger var forbi, tog jeg ogsaa Oprejsning. Kl. 7 om Morgenen tog jeg fra Modum og Kl. 9-10 samme Aften stod jeg af Toget paa Dombaas Station. 3 Den næste Dag kørte jeg med Automobil gennem Romsdalen til Aandalsnes ved Romsdalsfjord. Den næste Dag igen sejlede jeg over til Molde. Her laa jeg 1½ Dag stille og indaandede den fugtigvarme Luft, som i Forening med et prangende Rosenflor i alle Haver giver et ganske unorsk Indtryk. Men de følgende Dage udslettede ganske denne sydlandske Fornemmelse. De ene Dag kørte jeg over Fjældet uden at se et√ Træ og havnede ved Bunden af en af Søndmøres Fjorde. Dagen efter sejlede jeg den hele lange Dag paa denne Fjord, og kom ved Aften ind i Geiranger Fjord. Det var det mest storslagne, det mest ejendommelige Stykke norsk Natur, jeg nogensinde har set. Ved Bunden af denne Fjord ligger et Sted, der hedder Merok. Har man Smag paa norsk Natur bør man blive her mindst 8 Dage. Jeg var der kun ½ Dag, saa for jeg med Automobil ad spiralslyngede Veje op over Fjældet, sad 4 om Aftenen ved et brændende Pejse-Baal, hørte med Sneen lige udenfor Vinduerne, og hørte om Natten Fjældvindens sørgelige, klagende Lyd. Næste Aften ved Midnatstid laa jeg i min Seng i Hotel Viktoria i Christiania, med 6 Timers Automobil-Kørsel og 10 Timers Jærnbane-do i en vis Legemsdel. Den følgende Aften overværede jeg paa Nationalteatret en brillant Opførelse af "En Folkefjende". Det er længe siden, at jeg har moret mig saa intensivt i et Teater.

Da jeg saa kom hjem næste Aften, hørte jeg hele Natten norske Stemmer og havde en Fornemmelse af, at jeg sejlede, bilede og kørte med Jærnbane, – det mærkeligste Mareridt, jeg nogensinde har oplevet.

Nu er det overstaaet, nu er mit Øre atter fortrolig med Kjøbenhavns kendte Lyde, og efterat jeg nu tilmed har skrevet denne Indberetning til Dem, saa kan jeg slutte min Rejse for dennegang. Næste Gang bliver det ikke Norge.

Venlig Hilsen til Dem og Deres Mand fra Deres heng.
E.H.