Erik Henrichsen til Henrik Pontoppidan
22. december 1911
med Harald Nielsen og hans Kres
22 Decbr 1911.
Kære Henrik Pontoppidan
Det er snart længe siden, at vi har været sammen i Julen, og det er dog, alle søde Sager og fed Flæskesteg tiltrods, den bedste Tid til at sidde hyggeligt sammen og føle sig knyttede til hinanden. Hvilken fin Politik af de første Kristne, da de tog Julen fra Hedningerne og gjorde den til en kristelig Højtid. Jeg tror ikke, at vi har været til Gilde med hinanden i Julen, siden dengang De var hos mig sammen med Harald Nielsen og hans Kres. Nu er det Aar og Dag siden, han og jeg har talt sammen. Ogsaa i denne Jul skal jeg have et lille Selskab: Rohdes, Hannovers, Vilh. Andersens, Luplau Janssens, og vi vil alle savne Dem og Deres Kone meget, det kan jeg forsikre Dem. Alle spørger de mig, hvor I er henne og hvordan I har det, Rygtet har nemlig tumlet rundt med Eder og snart plantet Jer snart i 2 Norge, snart i Rom. Vær nu hilset i Julens og Vintersolhvervets Tegn, hils Deres Kone og Børn, hvor de nu er henne, og send Steffen hjem til Fædrelandet med et faderligt Paabud om, at han, naar han har en passende Lejlighed, skal komme op til mig og bringe mig nogle friske Indtryk fra Wiesbaden. Hils ogsaa Solen, her har den i Dage og Uger været usynlig, Regnen strømmer ned Dag efter Dag og alt svømmer eller fedter ud i et umaadeligt Søle. Hvordan er det hos Dem? I hvert Fald, De er paa den rigtige Vej mod Syd og Sol, og den vil beskinne og opvarme Dem, længe før den naar os.
Hvad er det dog for noget banalt Sludder, jeg sidder og skriver, jeg maa være ualmindelig søvnig iaften. Jeg sender Dem min Artikel om Monrad som en Prøve fra min litterære Detailforretning. Jeg synes ellers, der er temmelig stille paa det litterære Marked, jeg troer ikke engang, at der er nogle 3 Skandalebøger iaar. Selv Cavling har Uheld med sig; "den store Raadhusfest" bliver ikke til noget, og den store skandinavisk-franske Taler-Optræden altsaa heller ikke.
Lad det nu ikke vare for længe, før jeg hører lidt fra Dem. Gid Aaret 1912 maa blive Dem og Deres et godt Aar!
Deres hengivne
Erik Henrichsen.
