Erik Henrichsen til Antoinette Pontoppidan
9. august 1911
ovenpaa Paris
9 August 1911.
Kære Fru Pontoppidan
Jeg er lige kommen hjem og har faaet Deres Brev, hvorfor Tak, og med det samme har jeg paa mit Bord fundet den Bogpakke, Deres Mand sendte mig og indeni hans Brev, hvorfor Tak√ og i Brevet Eders Adresse paa Landet. Naar jeg først har faaet dette Brev – Deres Mands altsaa, – nu, er Grunden den, at jeg rejste 4-5 Dage før jeg havde tænkt, og Brevet er altsaa først kommet, efter at jeg var rejst. Mon de andre Kort, jeg har sendt, ikke ligger i Ahlmanns Allé, skønt det er mærkeligt, at nogle er blevet omadresserede, andre ikke. Der var navnlig ét til Steffen paa fransk, hvoraf I kunde have set, hvor flydende jeg behersker dette vanskelige Sprog.
2 Nej, det har ikke været min Tanke at besøge Eder først i denne Maaned. Jeg talte ganske vist med Deres Mand derom, men jeg sagde udtrykkelig, at naar jeg først var paa Hjemvejen, saa vilde jeg tage direkte til Kbhvn. Der ligger jo altid adskilligt og venter paa En og gør En utaalmodig, og de andre paa Kontoret skal jo ogsaa have lidt Ferie. Tak for Indbydelsen, jeg skal gøre alt for at komme sidst i Maaneden, men om det lykkes, tør jeg ikke bestemt sige, da jeg i Øjeblikket ikke kan se, hvorledes Situationen bliver paa Kontoret til den Tid. Men gid det kunde lykkes, et "torneroseagtigt beliggende" Hus, det er netop noget for mig ovenpaa Paris.
Forresten begyndte jeg tilsidst at begribe Charmen ved denne By. Mit 3 Farvel til den var ikke uden Vemod. Rimeligvis kommer jeg der jo ikke mere. Da jeg paa Afrejsens Dag Kl. 6 om Morgenen i køligt, mildt Regnvejr gik gennem den sovende By ud til Gare du Nord, maatte jeg flere Gange vende mig om og sige: Farvel Paris!
I en Sommer som denne maa det have været dejligt at bo midt i Skovens Skygge og Kølighed. Naar jeg i Paris gik over de blændende solhede Pladser, drømte jeg altid om kølige danske Bøgeskove. Paa Boulevarderne i Paris var Træerne afsvedne og halvvisne som sent paa Efteraaret, og i de store Skove, som omgav mig ude paa Landet, var der en tør Hede, og ikke den Svalhed, som en dyb dansk Bøgeskov har.
Jeg ønsker Dem og Deres Mand 4 og Børn endnu en Række gode Dage derovre inden Hjemrejsen, jeg sender Eder min Hilsen, og gid jeg selv en Dag maa komme ind ad Huset og sidde sammen med Eder som saa ofte før.
Deres hengivne
Erik Henrichsen
