Erik Henrichsen til Antoinette Pontoppidan
Sendt fra København. 7. december 1909
Klokken to brød jeg op
[tilføjet af KB(?): 7/12 19091]
Kære Fru Pontoppidan.
Da jeg var kommen ned paa Gaden og havde gaaet 20 Skridt, opdagede jeg, at jeg havde glemt Elses Brev. Jeg haaber, at De paaskønner, at jeg ikke vendte tilbage og ringede Huset op. Forresten skammede jeg mig – og jeg forudser, at De nu har sat Upaalidelighedens Kokarde paa mig for evige Tider. – Imidlertid, Deres Mand 2 kan bevidne, at Klokken var 2, før jeg brød op, at kun Hensynet til Fædrelandets Frelse havde holdt mig oppe, men at jeg i samme Nu, Velfærdsraadet blev hævet, faldt sammen og forlod Huset i en søvndrukken Tilstand.
De maa hilse Else og bede hende tilgive mig, skønt jeg nok véd, at unge Pigers Breve er Verdens vigtigste Anliggende.
Deres dybt ulykkelige
E.H.
