Erik Henrichsen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Medevi, Sverige. 26. juli 1906

gør en tarvelig Figur

Medevi Brunn 26 Juli 06.

Kære Pontoppidan.

"Medevi" – media via – midtvejs i Østergøtlands Naaleskove, paa "Grænsen emellan Østergøtland og Nerike", som der staar paa et Skilt en Fjerdingvej herfra, ved Nordspidsen af Vettern, her sidder jeg og vil sende Dem en meget forsinket Tak først for den udmærkede Gæstfrihed, De og Deres Hustru viste mig i Pinsedagene, dernæst for et Brev, De sendte mig i Slutningen af forrige Maaned. Jeg var ikke rask under mit Besøg hos Dem, hvad jeg dog søgte at skjule, saa godt jeg kunde. Kun som Fodgænger maatte jeg give tabt. I det meste af Juni Maaned humpede jeg saa om som en fuldkommen Marodør; tilsidst kunde jeg ikke gaa 10 Minutter uden at blive segnefærdig. Saa rejste jeg herop til denne "brunn", hvis Specialitet1 det er at kurere "magssjukdomme". Det var nemlig noget Mavevrøvl, jeg led af, og Norge maatte opgives paa Grund af den daarlige Kost. Her er jeg bleven "behandlet" efter alle Kunstens Regler, og det 2 har virkelig hjulpet. Tingene er kommet i Orden igen, og jeg gør mine Sager, som jeg skal; kun i Benene er der endnu en sørgelig Dvaskhed. Under disse Omstændigheder bærer jeg med fattet Sind hele den Tort, som det for et Menneske, der selv i en Selskabsal gør en tarvelig Figur, er at skulle løbe Spidsrod gennem et Badesteds nidstirrende og ugleseende Kompagni af en Mennesketype, som ingenlunde er 1 Klasse Litr. A, og som Dansk er man aabenbart tilmed ingenlunde velset i svensk Selskab.

Her er Skove til alle Sider, snæver Horisont, og naar Øjet rækker videre, saa bestandig til nye blaasorte Naaleskove. Her vilde være næsten beklemmende, hvis ikke Vettern laa en kort Spadseregang herfra. En kort Spadsere Gennem en dejlig Granskov gaar man, og saa ligger den pludselig foran En, med milevid Udsigt, blaa, som jeg ikke før har set en Indsø, og med det klareste Vand, hvor man ser mange Favne ned. Her er det godt at gaa om Formiddagen langs Stierne ved dens Bred, stirre paa de fjærne, mørke Granskove og plukke Hindbær, som vokser vildt allevegne. Men mangen en Gang gribes man dog af en Lyst til at 3 løbe ud af Skoven, ud til Havet. Det varer derfor heller ikke længe, før jeg en skøn Dag deserterer; om 1 Uge, højst 1½, tager jeg til Gøteborg, og derfra via Frederikshavn til Skagen. Det maa da hjælpe paa Beklemmelsen. Henad Midten af August er jeg hjemme.

Jeg glæder mig til at høre Drønet og observere Virkningen af vor fælles Ven, den "lange Tom". For Artillerister ved Skytset af den svære Kaliber er det egenlig gode Tider, de nærværende, hvor der mest skydes til Pappegøjen og knaldes med Fyrværkerisager, som de Herrer Georg Brandes, Vilh. Andersen og Holger Drachmann saa smukt har gjort det i disse "islandske Dage"2. Kunstfyrværker Busch i Tivoli kan snart høre op, de andre gør det lige saa godt som han paa sine "islandske Dage".

Lev vel og gode Sommerdage for Dem og Deres Hustru og Børn. Jeg beder Dem hilse Fruen og Børnene, jeg synes jeg er bleven mere familiær med dem efter at vi√ har været paa Familieskovtur sammen.

Tag selv en Hilsen og et Haandtryk!

Deres hengivne
Erik Henrichsen

 
[1] Specialitet: kurgæsterne fodredes med "grötlunken", en grød af rugmel og blommer, hvorefter de vandrede ud i en lang række efter et hornorkester for at "gå ner gröten". tilbage
[2] islandske Dage: de islandske altingsmænd ankom til København 18.7.1906, hvor de blev fejret gennem flere dage med velkomstfest på universitetet, frokost i Tivoli o.s.v. Se Illustreret Tidende 22.7. og 29.7.1906. tilbage