Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 16. marts 1932
De er jo ingen Ynder af Dagspressen
16 Marts 32
Kære Pontoppidan. – Tak for Bog og Brev. Jeg har gjort Anstalter til at faa Fortsættelsen af "Gymnadenia" og haaber at kunne sende den i en ikke for fjern Fremtid.
Det interesserede mig naturligvis meget at høre Deres Mening om den, og jeg kan jo ikke sige andet, end at jeg i det store og hele deler den. Jeg fik en Fornemmelse under Læsningen af, at hun var kørt træt under Udarbejdelsen, maaske fordi hun indsaa, at hun ikke evnede at løse Opgaven, hun hade stillet sig: at skildre en religiøs Paavirkning og dens Resultater. I Stedet for at gøre sig selv ɔ: en Kvinde til Hovedfiguren, har hun valgt en ung Mand, og Skildringen af Mænd har nu altid været hendes svage Side, og Hr. Paul i "Gymnadenia" er da ogsaa en underlig leddeløs og selvmodsigende Kavaler, som man har vanskeligt ved at vedligeholde Interessen for baade i hans religiøse Anfægtelser og i hans erotiske. Han er et Kvindfolk klædt ud som Mandfolk med tilhørende Gebærder. Han var mig lige saa uinteressant som hans Lucy, og hans Forelskelse i hende er i det lange Løb ganske utroværdig. – De dømmer haardere om Erotiken i hendes Bøger, end jeg er tilbøjelig til, og jeg ved ikke, om De har Ret i, at "Blodvarmen i hendes religiøse Hengivelse er overexponeret Erotik". Jeg skulde være mere tilbøjelig til at tro, at det er hendes kolde kritiske Sandhedstrang og deraf følgende Menneskeforagt, der bringer hende til ikke at vige tilbage for Skildringer af Stemninger og Situationer, der viser Mennesker og deres Samliv i al dets Elendighed. Og her gør hendes Trang til at brede sig maaske ogsaa Ulykker – den De finder i hendes udtværede Naturskildringer – dem jeg altid kun læser de første Linier af – som ogsaa i de omstændelige Beskrivelser af ganske ligegyldige Bipersoners Ydre o. a. lign. Sager. – Hun arbejder sikkert med stor Lethed og holder 2 næppe meget af at strege ud eller skrive om. "Gymnadenia" kunde haft godt af en ordenlig Gennemarbejdelse. Det interessanteste i Bogen er nok Mødet mellem Paul og den norske Malerinde i Paris, der skal være Nonne, – det er rimeligvis ogsaa det, der har interesseret Forf. mest, fordi det er skrevet lige ud af hendes egen Erfaring – men det har ikke meget at gøre med Pauls Udvikling og optar en uforholdsmæssig Plads i Beretningen – det er jo en hel Katechisation1. – Ja, det skal blive interessant at se den videre Udvikling i "Tornebusken2".
Det vil interessere mig meget at læse Deres Flensb. Avis Artikler, for jeg har kun et svagt Begreb om, hvad de gaar ud paa, og om deres Hovedformaal er at støtte Avisen økonomisk eller at faa de danske Sønderjyder syd for Grænsen i Tale. Hvorfor bladskriver De aldrig for os andre Danske. De har da i os det mest lydhøre Auditorium og De ved nok, at jeg synes, at vore bedste Mænd og ikke mindst vore bedste Skribenter kan ikke faa nogen fortjenstfuldere Anvendelse af deres Evner end ved at skrive i Bladene, der spiller den allerstørste Rolle i vor aandelige Udvikling. Derfor holder jeg ogsaa paa, at Journalistik burde ha sit Fakultet ved Universitetet lige saa godt som de andre Samfundsvidenskaber. – Dette her synes De vel, er det rene Bavl. De er jo ingen Ynder af Dagspressen; men De underkender den nu alligevel. Den er langt bedre end De synes, og det vilde ikke være Dem til Skam eller Skade, om De skrev i Berlingske eller Politiken i Stedet for i Flensborg Avis, som meget faa nord for Kongeaa læser. –
Det var en fornøjelig lille Solstraalehistorie den om de 500 Dollars. Jeg kan gi Dem en Solformørkelses dito til Gengæld: Ingen af mine udmærkede Aktier (Østasiater – Burmeister & Wain – kgl. Porcell.) gir Udbytte iaar, det vil sige en Skuffelse paa c. 3000 Kr. – Men jeg klarer den vel nok alligevel – skønt det er meget længe siden, jeg har været saa nær Bunden i Kassen. Det skyldes imidlertid ogsaa, at jeg i December anvendte 8000 Kr. til et Værelse i Kvinde-Regensen3. Værelset hedder Henriette Galschiøts4 Værelse og er givet til en Student fra Almueskolen her i Byen.
Det glæder mig, at det stadig gaar fremad med Bevægeligheden, selv om det kun gaar smaat. Jeg har det godt som sædvanlig.
Deres hengivne
M. Galschiøt
