Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 11. maj 1931
aldrig Livserindringer?
11. Maj 31
Kære Pontoppidan. – Det glædede mig meget at høre personlig fra Dem, men ikke saa meget at høre, hvor taalmodsprøvende langsomt det gaar fremad. Dog fremad gaar det altsaa og lad os saa haabe, at det gaar sikkert, saa Enden kan blive god, rigtig god uden nævneværdige ubehagelige Følger. Jeg vil haabe paa, at vi atter engang kan komme ud at spasere sammen, selv om det blir med Stok og passelige Stoppeture undervejs. Min egen Forbedring følger pænt Deres Tempo – den gaar ogsaa kun smaat fremad, men jeg haaber stadig det bedste og Lægen ser stadig optimistisk paa det (à 6 Kr. pr. Besøg) men det tar Tid, siger han, noget han ikke behøver at fortælle mig, eftersom det alt har taget 8 Uger.
Det var ganske kuriøst, at De smaafortrød, hvad De i Deres forrige Brev skrev om Holberg, for det gik mig ligedan med min Samstemning i Svaret. Saa gav jeg mig til at repetere en Bunke af hans Epistler og hade Fornøjelse deraf. Jeg har foruden Bruuns Udgave1 med den herlige Skrift men noget uhandlelige Format i tykt Bind, naar man er enhaandet, et ganske praktisk Udvalg af de bedste Breve2 – særlig dem der omhandler hans egne Forhold. Og jeg fandt dem fortræffelige. For at gøre yderligere Bod tog jeg saa hans "Mindre poetiske Skrifter3" (Skæmtedigtene) men dem kom jeg ikke langt ind i – ud over Fortalerne – og det samme var Tilfældet med "Plutus" som han selv i et Par Epistler er saa tilfreds med. De moralske Tanker tror jeg, at jeg aldrig har været ude for. Da jeg hade gjort Holberg Afbigt, læste jeg "Intet nyt fra Vestfronten4", som jeg hidtil har undgaaet, men som jeg i Anledning af hans nye Bog5, som jeg gerne vil læse, nu syntes, at jeg burde kende. Den interesserede mig selvfølgelig, øgede min Afsky for Krig og Militærvæsen, men skuffede mig dog noget som Helhed. 2 Stracheys Bog6 om Dronn. Victoria har jeg læst – oven i Købet paa Engelsk – det var en morsom Bog – jeg vil se at faa noget mere af ham. Maurois' Bøger kender jeg ikke. Han har jo ogsaa skrevet et digert Værk7 om Byron, der skal være fortræffeligt. Jeg har læst et Par af Ludwigs Bøger (om Jesus og "Juli 1914") dem var der ikke meget ved. Nu er jeg faldet tilbage paa vor egen Historie mellem 1849 og 64 i Neergaards Del8 af Dks Riges Historie. Det er beundringsværdig solid Arbejde, men Stracheysk er det ikke. – Jeg faar Lyst til at sende Dem en lille selvbiografisk Artikel af Collett Vogt, som jeg fik forleden. Den er ganske fornøjelig og et levende Selvportræt. De har jo truffet ham som flygtig9, i en Periode af hans Liv, hvor han vist ikke tog sig videre flatterende ud. Han har i Livets Løb forandret sig og er blevet en virkelig støt og udpræget Personlighed. Da jeg takkede ham for Tilsendelsen, opfordrede jeg ham til at fortsætte med sine Livserindringer, og det førte til, at han optog Ideen, der kom ham meget belejligt, idet han Vinteren igennem hade kavet med10 et Skuespil, som ikke vilde makke ret og som han var kørt træt i. Da han sidst skrev til mig, hade han taget fat paa sin Barndom. "Det morer mig i høj Grad", skriver han, "at finde smaa Karaktertræk som i al Beskedenhed peger frem til den Personlighed jeg siden skulde udvikle" – – "men jeg gaar forbi alt som ikke gir Billed af en rent sjælelig Tilstand." – – – Har Henrik Pontoppidan aldrig tænkt paa at skrive sine Livserindringer og Erfaringer – skal vi nøjes med de Resultater, der foreligger i Romanerne og Fortællingerne. Jeg ved, De vil helst ha Deres Telefonnummer hemmeligt og føre Deres Liv bag lukkede Døre, men dog – – –
Jeg kan forstaa at Henri Nathansen var i fuld Vigeur. 15000 Kr. for nogle Opførelser! Det glæder mig for ham – men er der ogsaa rimelig Mening deri? – Det er der vel for Resten. Lykken i Livet er der jo altid noget tilfældigt ved. – Gid det nu maa gaa godt fremad for Dem og helst i et stadig stigende Tempo – og lev saa ellers vel!
Deres hengivne
M. Galschiøt
