Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 4. juni 1925
4. Juni 25
Kære Pontoppidaner!
Nu kan jeg ikke dy mig længer, men kommer og ber ydmygeligen om at faa lidt at vide om Stemninger og Tilstande i Overgaden n. Vdt. 15 eller hvor I ellers maatte befinde eder. Jeg gaar daglig og tænker paa, hvordan det mon gaar. Maaske vil De sige: hvorfor ikke benytte Telefonen til Forespørgsel, men det er det underlige ved det, at det kan jeg ligesom ikke bekvemme til – det maa vel være, fordi jeg hører det foregaaende Aarh. til. – Da jeg sidst hørte fra Dem Fru Pontoppidan, laa De i Pav. I og ventede paa mulig at skulle opereres – hvad er det blevet til – hvordan er det gaaet? – Fortæl fortæl! Der var ogsaa opgivne Planer om Ophold i Rørvig – er de senere optaget igen? – Med andre Ord: Hvor er De henne og hvordan gaar det – og hvad tar De Dem til???
2 Herfra er intet mærkeligt at berette. Dagene løber i Hælene paa hverandre og forsvinder uden at efterlade Minder om noget som helst. Men det er maaske paa sin Vis det bedste – og behageligste. Idet mindste kan jeg gribe mig selv i, naar jeg blir ringet op at sige: Grr! med en Klang af Ærgrelse over at blive afbrudt i min tilfældige Beskæftigelse, at blive revet ud af min Ro for at snakke f. Eks. med Fru N. N. der vil høre, hvordan jeg har det, eller hvorvidt jeg er hjemme til den og den Tid, for saa at komme paa Besøg.
Men gaar der flere Dage hen, uden at jeg ser nogen her eller taler med andre end Frk. Pansch, synes jeg alligevel, at det hele er lovlig ensformigt og begivenhedsløst. – Saadan er vi Mennesker vel for det meste. – Nu vilde jeg alligevel sætte megen Pris paa at faa et lille Brev eller endnu bedre, hvis det var muligt, et lille Besøg af mine to gode Venner, til hvem jeg sender dette lille "Hallo! Det er
der gerne vil høre, hvordan det staar til!" |
Galschiøt!" |