Martinus Galschiøt til Antoinette Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 25. juni 1923

Det tilsagnbrydende Væsen

25 Juni 23.

Kære Fru Pontoppidan

Himlen er mellemfornøjet idag – som sædvanlig – engang imellem et lille Solsmil ellers drivende graa Skyer – jeg haaber Humøret er bedre hos Dem, at De befinder Dem vel og straaler som en Sol uden drivende Skyer paa denne Deres høje Fødselsdag. Jeg ser Dem an for at kunne glæde Dem paa saadan en Dag, saa der er Fest baade inde i og udenom Dem. Og jeg bringer Dem mine Lykønskninger sammen med eller rettere beskedent efter, at De har modtaget de mange fra Deres Nærmeste – jeg tør vel nok regne mig blandt Deres Næstnærmeste; De husker 2 jo nok, at De har givet mig Eneret – foreløbig – til at omfavne Dem i Tugt og Ære og andres Paasyn. Jeg skal tillade mig at bringe Dem min Hyldest og bekræfte min Lykønskning paa denne Maade, naar vi næste Gang mødes.

Naar bliver det? – Det tilsagnbrydende Væsen, De er gift med, svigtede – som sædvanlig – vor Aftale om et Besøg i forrige Uge saa nu vil jeg forhandle med Dem, som jeg stoler mere paa, naar det gælder den Slags. Han antydede, at Deres Forfængelighed i Retning af Toiletter sandsynligvis vilde holde Dem i Kbhvn i hele indeværende Uge, og at der saa mulig kunde findes en Dag, hvor De ikke skulde "prøve", som saa kunde 3 anvendes til et Besøg i Helsingør. Det skulde glæde mig, om det lod sig arrangere. Paa Torsdag kommer vistnok Fru Fredericia og Fru Bentzon igen her og spiller ved Middagstid (til Te), og da det er god Musik, og jeg ved, De og Pont. sætter Pris paa det Traktement vil jeg særlig anbefale den Dag til Besøget. Men selvfølgelig er De hjertelig velkomne ogsaa paa enhver anden Dag. Onsdag har jeg dog tænkt paa at faa et Par gamle Damer og den 83aarige General Lütken1 herud til en Bridge, saa den Dag vil jeg alligevel ikke anbefale.

I Haab om, at vi ses i Ugens Løb vil jeg gemme, hvad hvad jeg ellers kan ha at berette, til da. Jeg haaber, De faar en glad Dag idag.

Deres hengivne
M. Galschiøt

 
[1] Lütken: antagelig generalløjtnant Christian Lütken (1840- ). tilbage