Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 28. december 1922

sovende ind i det ny Aar

28. Dcbr. 22.

Kære Pontoppidan. – Det var et trist Budskab, jeg der fik. – Skal De nu igen til et usikkert Sygeleje. Intet er saa nedslaaende som at ha sin anden Halvdel liggende syg. Intet kan man gøre, og gør man ikke noget, gaar man om ligesom med en ond Samvittighed. Gid det snart maatte være overstaaet.

At det for mig blev en stor Skuffelse behøver jeg næppe at fortælle Dem. Jeg glædede mig saadan til det kærkomne Besøg. Ogsaa Frk. Pansch blev ked af det, og Haren, der havde ventet Ros af et Par rigtige Feinschmeckere. 2 Nu vil jeg kravle i Seng Nyaarsaften Kl. 10 og glide sovende ind i det ny Aar. Og jeg, som allerede hade begyndt at brygge Punschen, hvormed vi i Fællig skulde ha ønsket det velkommen. Men det faar vi altsaa vente med.

Skønt det vel nærmest lyder lidt parodisk under disse Forhold, vil jeg dog slutte med at ønske Dem og Fru P. et glædeligt Nyaar. Takken for godt Venskab i det gamle falder mig derimod ganske naturlig.

Hils Patienten venligst og kom saa en Dag alene, naar De kan.

Deres hengivne
M. Galschiøt