Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 21. marts 1920

i mit Sneglehus

21. Marts 20

Kære Pontoppidan. – Vil De ikke sende mig en lille Meddelelse om, hvordan De har det allesammen. Jeg tænker daglig paa Dem og er i evig Uvished. Og jeg synes dog, jeg skulde følge med i Stemninger og Tilstande, saa ikke Vejen mellem os gror helt til. Jeg har jo saa smaat ventet paa, at De en Dag skulde staa her i min Stue, uventet, saa De gennem min venlige Modtagelse kunde føle, at De var mig lige kærkommen enten De kom af Dem selv eller paa Opfordring – men hidtil har jeg altsaa ventet forgæves. Jeg gad ogsaa nok skifte Ord og Meninger med Dem 2 om Dagens brændende Spørsmaal. Og skulde ikke De, der jo har Folkets Øre, ogsaa gennem Deres "Det lyder som et Æventyr, et Sagn fra gamle Dage" ha udtalt Deres Mening, selv om De ikke direkte opfordredes dertil? Se, hvad Virkning det har gjort, at den gamle Hedspore, Johs. Hage1 uspurgt kom med sin.

Jeg sidder herhjemme i mit Sneglehus og stikker meget sjelden Følehornene udenfor; der er mange Dage, hvor jeg ikke kommer udenfor Havens Gærde; men jeg føler egenlig ikke noget Savn derved; det er som et Stadium paa Vejen til Nirvana. Nogle af mine største Bekymringer er, hvor jeg skal finde en Dreng til at hjælpe mig i Haven, og hvem jeg skal faa til at gøre mine Tage i Stand – hvordan det skal gaa mig i "den anden Verden" hører til de mindre, skønt jeg i den sidste Tid i ledige Øjeblikke har læst i Blochs digre Værk "Om Døden"2. 3 En pæn Bog at se til, men ikke god at faa Forstand af ud over den Forstaaelse, man alt har, hvis man da har tænkt noget over de Ting. Den morer mig ikke.

Rink ligger – har idag ligget i 4 Uger; det begyndte med lidt Tarmblødning; men det er forbi, sir han, men der er stadig nogen Temperatur; han levede i et Par Uger af kogt Vand og to raa Æg – det var ikke Mad for Mons. Nu har han dog baade en Rødvins- og en Madeira-Flaske ved sin Seng. Jeg foreslog ham forleden, at han skulde sætte i det mindste Madeiraen tilbage i Buffeten. Fliegende Blätter3 og Erik Bøghs "Dit og Dat4" er hans aandelige Adspredelse, saa det kan da ikke være den, der sætter Temperaturen op. Paludan ligger paa Rovsings Klinik for en Blærebetændelse, som de lærde nok ikke kan finde Aarsagen til – der har De min Syge-Rapport – maa jeg saa faa Deres.

4 Jeg var for mine Synders (ɔ: Kuponers) Skyld i København forrige Fredag. Jeg hade opsat det fra Dag til Dag paa Grund af Vejret – selvfølgelig var det kun Paaskud for at blive fri – endelig tvang jeg mig saa til at ta afsted, og saa blev det det mest modbydelige Vejr med Tøsne og Snesjap, som jeg vel kunde komme ud i. Jeg søgte da ogsaa hurtigst mulig at komme hjem igen og opga bl.a. et Besøg i Overgaden n. V., som jeg ellers hade tiltænkt Dem.

Gengæld nu Besøget, men ikke ved at opgi det.

Og hils saa Madame venligst

Deres hengivne
M. Galschiøt

 
[1] Johs. Hage: (1842-1923) ejer af Nivågård, folketingsmand for Højre 1876-1901. Han gik imod det store flertal i sit parti i Flensborg-spørgsmålet, idet han mente at afstemningsresultatet af 14.3.1920 i 2. zone skulle respekteres. Galschiøt må her hentyde til Hages opsigtvækkende indlæg, trykt 19.3.1920 i Berlingske Tidende, og refereret i Politiken 20.3.:

Danmark staar paa Skillevejen, som det stod i 1863. Den Gang var der ogsaa et stort Studentermøde, hvor man med høje Raab fordrede November-Forfatningen vedtaget med Danmark til Ejderen. Kristian Mantzius tordnede sit "Skriv under" til de unge Studenter, der var opfordret til at give en ejderdansk Adresse deres Tilslutning. Haansordene lød den Gang som nu, hvor Hr. Peter Grau ikke tager i Betænkning at bruge Ordet Fejghed om sine danske Landsmænd, naar de tænker anderledes end han, og hvem Valget ikke er saa let, som det er for ham.
Vi har lidt Skibbrud én Gang paa det historiske Grundlag, og nu, hvor der er Haab om en Genfødelse paa et andet end det historiske Magtgrundlag trindt om i Verden, kaldes det Fejghed eller Hjerteløshed at nære dette Haab og at respektere en national Afgørelse!
Ære være de danske Forposter mod Syd, de kan forlange meget af Danmark, men ét kan de ikke fordre: Danmarks Selvmord. Den, som tror, at Følgen af den Politik, Studenterforeningens Talere lyste i Kuld og Køn i Onsdags Aftes, en Gang bliver Danmarks Ulykke, han vil ikke være sig skyldig i den "Fejghed" at give den sit Bifald.
Den 18. Marts 1920
Johs. Hage
Veteran fra 64

tilbage
[2] Om Døden: Oscar Bloch (1847-1926): Om Døden, en almenfattelig Fremstilling; bind to rummer "Udførlige Meddelelser om forskellige Personers Død". Den udkom på Ernst Bojesens Det Nordiske Forlag og blev tilsendt HP; jf. dennes brev af 13.10.1903. Værket på i alt 800 sider vakte stor opsigt og udkom i 1914 i en revideret "folkeudgave". Bloch (1847-1926) var professor i klinisk kirurgi. tilbage
[3] Fliegende Blätter (1845-1944): humoristisk-satirisk og rigt illustreret ugeblad, udgivet i München. tilbage
[4] Dit og Dat: E.B. (1822-99) skrev feuilletoner under titlen "Dit og Dat" i sin tid som redaktør af Folkets Avis 1860-77. Et udvalg udkom 1886. tilbage