Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 9. december 1917
Enke forhaabenlig i Zahrtmannsk Stil
9. Dcbr. 17
Kære Pontoppidan. – Det var da et indholdsrigt Brev, jeg dér fik fra Dem – ikke just, at Deres ellers-Breve ikke skulde være "indholdsrige" – men der var ikke blot noget af Æventyret i det – dette med Steffens Rejse under saadanne Forhold – det formelig kriblede under Vingerne paa mig ved Tanke paa√ den unge, glade, livslystne Mand, der drog ud i den vide vide Verden for at bruge sine Kræfter, sit Livsmod til at hugge sig Vej gennem Fremtidens dunkle Urskov!!! – Steffen i Puncha, Panamahat, paa Ryggen af et Muldyr – han vil ta' sig ud! Gid det maa gaa ham godt! – Det var Æventyret og saa var der Virkeligheden – 2 det, at De selv er kommet tilbage fra Deres Udlændighed og Wandall-ismen i Svendborg til mere civiliserede Egne paa Nørrebro1, hos en smuk Enke, forhaabenlig i Zahrtmannsk Stil. Det er for Resten noget langt, om end ikke "farlig" langt fra Rigshospitalet. Men siden De nu er kommet saa nær, saa synes jeg, det er bedst, at De kommer endnu nærmere og paa Tirsdag tar herned til Helsingør og fejrer Fødselsdagen sammen med nogle af Deres og mine fælles helsingørske Venner. De maa komme i Dagligdragt – det lyder Indbydelsen til de andre paa – og De maa komme fra Frokost af, hvis De har Lyst dertil. Tog fra Hovedbaneg. 948 (fra Østerbro 957) eller hvis utidig Beskedenhed forbyder Dem at komme saa 3 tidlig, da med Tog fra Østerbro 1250 eller 320. Men det allersidste Tog, De maa komme med, gaar fra Hovedbg. 410 (fra Østerbro 419) – saa kommer De her lige til Middagen Kl. 6, hvilket turde være noget sent, hvis vi i Ro og Mag skal snakke om den 3die gode Ting i Deres Brev, nemlig Ideen med at slaa Dem ned i det gamle Hus her paa Reberbanen, som ingenlunde bør være et flygtigt Indfald, der straks opgives igen. Jeg tror, De og Fru fhv. Karina P. kunde faa det rigtig rart her, naar hun, betydelig forbedret, forlægger Residensen fra Rigshospitalet. – Jeg har endnu ikke været i Kbhvn. siden jeg sidst skrev, og altsaa heller ikke faaet besøgt hende paa Hospitalet, hvad jeg hade tænkt mig at gøre, men jeg haaber det gaar fremad, og at Prof. Faber faar Bugt med hendes Nerve- & Hjertetilfælde.
4 I Haab om saa at se Dem her paa Tirsdag vil jeg opsætte Fortsættelsen af Brevet (med Beretning om egne Stemninger og Tilstande) til da; men skulde De være forhindret i at komme den Dag, haaber jeg at se Dem en anden om ikke altfor længe.
Deres hengivne
M. Galschiøt
De sender mig nok et Par Ord paa et Brevkort – ogsaa for Frk. Panch's2 Skyld.