Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 1. november 1913
jeg lod Manden staa
1 Nvbr. 13
Kære Pontoppidan
Mulig træffer dette Dem ikke i Rørvig, men saa er Ulykken jo ikke større, for saa træffer jeg selv Dem nok i Snekkersten en af de første Dage. Jeg vil for Resten kun melde Dem, at Korrekturen af de 5 første Ark igaar er gaaet videre til Thiele, og at jeg hade den Tilfredsstillelse at anholde 4-5 Kammerater, som De hade overset, saaledes bl. a. et kan for han, nogle forkert stillede√ s'er, Befolkning for Befolkningen, et omvendt N og mere, jeg ikke i Øjeblikket husker. Derimod rørte jeg ikke, 2 som De jo havde bedt mig om, hverken Deres Retskrivning eller Tegnsætning, skønt der mødte mig mange mærkelige Ting i begge Henseender, navnlig i Tegnsætningen, f. Eks. Udeladelse af Komma foran relative Bisætninger og Bindeords dito.: – fortav han bestandig_ han kom fra ... Folk sagde Farvel ved Kirkegaardsporten_ efterat de havde forstaaet ... og da han var 14 Aar gammel_ blev han sendt ...
Paa Side 41 taler De om Fiskeren, der vilde være Konge og Kejser, men det var nu ikke Manden, men Konen, der vilde være Kejser og Pave og endte i Muddergrøften, og det sætter mere Kulør paa Historien, synes jeg. Men naturligvis lod jeg Manden staa1.
3 Nu glæder jeg mig til at se Dem snart og faa en Passiar og en Bridge med Dem og Deres Kone. Jeg er nu atter i min Ensomhed; mine unge Venner forlod mig igaar, og Vuggestuen blev lukket. Her er blevet lidt tomt men behagelig stille. For Resten har jeg været meget glad for den Ungdom i Huset, og baade Moder og Barn trivedes storartet. Fru Lorenzen holdt ikke mange Grader den Dag, hun kom, for 7 Uger siden, og da hun rejste, var hun i sin fuldeste Vigeur igen – det var dog et Resultat. Forfærdelig morsomt var det ogsaa at se Bevidsthedslivet udvikle sig næsten fra Uge til Uge hos Drengen. Sligt havde jeg jo aldrig været ude for før. Og saa var der saa 4 lidt Vrøvl ved ham, og altid smilede han og gav smaa Frydeskrig fra sig, naar man tittede til ham. Det var meget fornøjeligt.
Naa, saa paa snarligt Gensyn
Deres hengivne
M. Galschiøt
