Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 15. september 1913

bo i det gamle Hus

15. Sept. 13.

Kære Pontoppidan

Tak for Brevet og alle de gode Ord, det indeholdt. Dette med det gamle Hus og Dem og Deres som dets Beboere var jo nærmest kun en af de mange tusind Tanker, der har passeret min Hjerne i denne sidste bevægede Maaned. At jeg udtalte den for Dem, var vist nærmest for at give Dem et Bevis paa, hvor√ megen Pris jeg sætter paa Dem, og hvor gerne jeg er i Deres Nærhed; men jeg tænkte næppe paa Muligheden af, at De skulde opgive Snekkersten-Villaen; det vilde bl.a. ha været noget vanskeligt straks at faa Lejligheden rømmet, hvis jeg da ikke skulde have afløst Dem i "Familiebegravelsen", der i saa Fald var 2 kommet til fuldt ud at svare til sit Navn. Endnu bor Olga og Børnene i det gamle Hus, og det er mig en stor Glæde; for Livet dér fortsættes saaledes saa godt som uforandret, og kun min Søsters Plads staar tom. Aa nej, det gør den ikke engang. For naar jeg kommer ind, sidder gerne Olga, hvor Margrethe tidligere sad, og hvor efter hverandre min Mor og mine tre Søstre har siddet; den gamle sorte Lænestol, staaende paa det samme Sted, er gaaet i Arv fra den ene til den anden, og nu er det snart 40 Aar, siden min Mor1 sad der, og hun havde siddet der i henved en Snes Aar. Og dette har givet Indhold til en væsenlig eller maaske den væsenligste Del af mit Liv. – Nej, det er ikke saa let at flytte den Stol, og foreløbig tænker jeg da heller ikke derpaa for Alvor. Jeg maa se Tiden an – 3 se, hvordan jeg vil ha det, naar Olga rejser – om en Uges Tid – og jeg skal lukke Huset af og lade det staa ubebot. Foreløbig synes jeg, at Fru Pontoppidan skulde prøve at bo der under Flytningen; jeg kan ikke byde hende at bo her, for jeg har jo Huset fuldt af mine unge Venner med Tilbehør. De kom i Lørdags – Fru Lorenzen er endnu kun svag, og igaar forskrækkede hun os med at falde hen i en Afkræftelses-Tilstand, saa vi hurtigst mulig maatte have fat i en Læge. Idag er hun dog flink igen, men skal blive liggende. – Jeg har talt med min Vognmand (Jensen) om Flytningen. Han kan den 6te Oktober og vil vist ogsaa gerne. Han er vant til det. Han kommer herud til mig paa Onsdag, og saa skal vi forhandle om Prisen, saa jeg kan sende Dem hans Tilbud. Alt det skal jeg gerne besørge, uden at De behøver at kymre Dem 4 videre derom. Han er en skikkelig Mand, saa længe han ikke kommer i alt for tæt Nærhed af en Kognaksflaske, for saa tømmer han den og blir selv fuld i Stedet for.

Renskriv altsaa i Ro første Halvdel af Bogen2, der skal ud til Jul, saa kan sidste maaske blive det her paa Reberbanen i Oktober, for De kan jo nemlig faa lige saa megen Ro i det gamle Hus her som i Frederiksværk, og saa vil det ogsaa gaa lettere med Korrekturen, som det selvfølgelig vil være mig en Glæde at læse. – Jeg vidste ikke, at Else alligevel kom afsted til England; men det var ogsaa en Stund siden jeg havde hørt fra Rørvig; de Par Gange, jeg har vekslet Ord i Forbifarten med Steffen er vi ikke kommet saa langt som til Else. –

Saa sender jeg igen et Par Linier naar jeg har talt med Vognmanden. Mine bedste Hilsener til Dem begge

Deres hengivne
M. Galschiøt

 
[1] min Mor: MGs mor Anne Elise Birgitte f. Just døde 29.12.1876; hans far købmand Carl Adolph Galschiøt var død 28.7.1864. tilbage
[2] Bogen: Storeholt, der udkom 29.11.1913. tilbage