Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 6. april 1911

den Krügerske Lejlighed

6 Apr. 111

Kære Pontoppidan. - Det var jo trist med den Forhindring for Deres Besøg hernede i disse Dage – dels fordi Aarsagen er Sygdom og Ildebefindende, dels fordi Virkningen vel vil blive, at den Krügerske Lejlighed2. gaar fra Dem. Lejerne begynder nemlig at staa i "Kø" for at komme til og faa den, men Fru Krüger har lovet mig at holde dem hen endnu nogle Dage. Længer end til Tirsdag i næste Uge lader det sig imidlertid ikke gøre, for saa kommer Krüger hjem. Selv rejser jeg næppe inden Paaske. Det kolde Vejr tør jeg ikke binde an med. Altsaa haaber jeg alligevel at vi ses inden min Afrejse. – Men lad mig vide, naar De eller Madame venter at kunne komme herned. God Bedring for begge.

Deres hengivne
M. Galschiøt

 
[1] Korrespondancekort adresseret til: "Hr. Henrik Pontoppidan / Ahlmanns Allé 4 / Hellerup". Poststemplet: "Helsingør 6.4.11; 3-5 E" og "Hellerup 4. Omb. 6.4.11." tilbage
[2] den Krügerske Lejlighed: der må være tale om en lejlighed ejet af rektor Krüger. tilbage