Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 1. januar 1910

de bedste Lovord

Helsingør 1. Jan. 10

Kære Pontoppidan

I Haab om, at det stadig gaar fremad for Steffen, sender jeg Dem min hjerteligste Nyaarshilsen med de allerbedste Ønsker for Dem og Deres og med Tak for Deres uforandrede venlige Sindelag mod mig i det forløbne Aar. Jeg tænker, at hellerikke i det kommende skal Stien gro til mellem os. Især da ikke, hvis De virkelig skulde komme til at bo i Helsingør. Jeg har alt kigget efter Lejlighed til Dem, men vil De have min Bistand, maa De opgive mig, hvormange Værelser 2 De vil have og hvor højt De vil gaa i Pris. Her er for Øjeblikket en paa 8 Værelser i et pragtfuldt Hus nede ved Havnen – et gammelt Hus af de gode gamle Sundtolds-Palæer; men den koster 1000 Kr. Et Værelse af den er udlejet for 120 Kr. Det er en Læge, der bebor den for Tiden og han flytter, fordi det er lidt afsides fra Trafikstrøget.

De maa da ikke tro, at min Telefon-Opringning forleden var en Følge af Deres Nyaarshilsen. Denne kom først et Par Timer efter og gentog, hvad jeg allerede havde faaet mundlig Besked paa gennem Telefonen.

Julen er gaaet med lidt Selskabelighed, men jeg har ingen 3 Gæster haft. Vi har savnet "vore Børn" en Del; de sidder nu ovre paa den vildene Hede, og Olga søger at holde Humøret oppe, men det kniber nok. Derimod synes hendes Mand veltilpas.

Mange Hilsener til Deres Frue til Skøn-Else og den lange Dreng, der slet ikke er skabt til at være syg. Fortæl ham, at han faar de bedste Lovord baade af Rektor, Lærere og Kammerater, og at de allesammen gerne ser ham snart igen.

Deres hengivne
M. Galschiøt