Carl Dumreicher til Knut Ahnlund
Sendt fra København. 19. oktober 1950
Fristelsen på bjerget
19/10 50.
Kære hr. Ahnlund
Tilgiv, at jeg – meget optaget – først svarer nu.
1) nej – H. P. afbrød sin Examen udelukkende som jeg ogsaa antyder, fordi en fuldført Examen kunde friste til at falde tilbage paa den, tjene sit brød som ingeniør og saaledes fristes til at opgive forfatterskabet. Han valgte da dette, gav en ligegyldig grund (frygt for en mindre god anden del af prøven) til at gaa fra, gjorde springet ud paa de "70,000 favne vand" (Kierkegaards udtryk, ved De) og var nu tvungen til at skrive – ogsaa for at leve, men mest for at faa skildret, hvad han følte kald til at digte om. Han havde sikkert atter faaet en fin examen og var da – maaske – aldrig blevet skribent. Han stod paa sit høje bjerg og viste fristeren fra sig. Det talte vi tit om. Anden grund var der ikke. Men den var god!
2) s. 591 er vistnok familien Hirschsprung (Tobaks-familien). Rabbien i Randers, hvis datter han havde skildret i en fortælling: Rabbiens Datter er vist titlen, hed Wreschner.
Det var mig en glæde at træffe og hjælpe Dem!
Stadig til tjeneste!
Med venlig hilsen
Deres forbundne
Carl Dumreicher