Holger Drachmann til Aage Hirschsprung
Sendt fra New York. 31. januar 1900

absolut Hvile fra nu af til Høsten

Adr. Thingvalla-Line
Johnson & Co. 28 State Street. New York
31 Januar 1900

Kære Hr. Aage Hirschsprung.

Tak for Nytaarshilsnen!

Og lad mig nu sige Dem noget. Og det ligefrem. Jeg er dødtræt og opslidt af Arbejde.

Hvad er jeg værd for mine Venner derhjemme? – vel at mærke, ikke min Person, men mine Evner, mine Arbejder, min "Musa"?

Skulde jeg mon ikke være værd, at man bragte en Sum tilveje – lad mig sige 5000 Kroner – som sikrede mig en absolut Hvile fra nu af til Høsten?

I saa Fald vil jeg baade kunne indfri mit Løfte om Don Juans Slutning – og mine andre literære Forpligtelser og Forehavender. Derpaa giver jeg mit Ord!

I modsat Fald giver jeg mit redelige Ord paa, at jeg inden kort Tid gaar til Grunde. Dette antydede jeg allerede ifjor. Men De gjorde vel som mine andre Venner – De slog det hen. Man er jo vant til at stole paa min Konstitution. Men den vil ikke mere; den fordrer stedse stærkere Sovemidler og Pirringsmidler – og jeg ser ganske tydeligt den Dag komme, hvor Pennen falder mig af Haanden og hvor jeg tager det sidste stærke Sovemiddel, det afgørende. Thi ende som et forfaldent Vrag, det vil jeg ikke!

Maaske burde man dog derhjemme betænke sig to Gange, inden man jagede en af de bedste Danske i Døden – og vel at mærke medens han endnu evnede at frembringe Værdier for sit Folk.

Det tilkommer mine Venner at give Svaret herpaa.

Og vel at mærke: jeg skriver ikke ud af nogen øjeblikkelig "Stemning" – jeg har haft lange Tider nok til at blive klar over Tingene her i dette trøstesløse Land.

Et nogenlunde enslydende Brev sender jeg til Peter Nansen.

Deres hengivne
Holger Drachmann.

 
['1] Korrespondancen er breve med begge dette brevs personer som enten modtager eller afsender. Eksempelvis udgør brevene imellem Henrik Pontoppidan og Georg Brandes en korrespondance. tilbage