Henrik Cavling til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Rådhuspladsen. 6. januar 1912

Vil du skrive et Par Ord

Min kære Ven,

Det er nu længe siden – hurtigere og hurtigere iler Tiden med os – at vi havde lidt Forbindelse med hinanden. Den afbrødes, da jeg kom ud paa Rigshospitalet en Aften, og saa var Du væk – heldigvis! Jeg hørte at Du senere opholdt Dig i Jylland og Hellerup, og saa igaar meddelte Nansen mig, at Du var i Wiesbaden. Under alt dette haaber jeg at Du befinder Dig i en rask fremadskridende Rekonvalescens.

For en Maaned Tid siden skulde jeg have haft fat 2 i Dig i Anledning af Georg Brandes 70 Aars Fødselsdag nu d. 4. Februar. Vi havde tilbudt ham ("vi" er en ganske lille Kres af hans her levende Venner) en Fest i Raadhussalen med Taler af Clemenceau og 3 nordiske Digtere; og som disse havde vi tænkt os Dig, Hamsun og von Heidenstam. Der skulde kun have været sagt et Par Ord af hver, og jeg antager, at Du var gaaet med, om det hele var blevet til noget (Jeg har nok glemt at sige, at der ogsaa skulde have været Fakkeltog, samt at G.B. skulde have været Storkors. Appel vil nok nu kun strække sig til Kommandør af 1. Grad, men hermed har "vi" dog intet haft at gøre. Jeg kender kun disse Bestræbelser gennem Nansen). Naa, 3 det hele blev ikke til noget, da G.B. besluttede at rejse bort, jeg tror mest af Hensyn til sit Helbred. Han kan jo desværre hvert Øjeblik faa et Aaretilfælde. Han er forøvrigt ganske rask og basker nu sine berømte Vinger i Paris (Hôtel Jéna). Paa Fødselsdagen vil han vistnok være i Italien.

Herhjemme har Brandes Stilling de sidste Aar ikke været videre behagelig, især i hans private Forhold. Det har utvivlsomt været hans Hensigt at gifte sig med Fru S.¹, men Modstanden fra hans Kones og Ediths Side decouragerede ham, medens samtidig Fru S. da det kom til Stykket ikke lagde 4 overmaade megen Energi for Dagen i Spørgsmaalet. Naar en saa upraktisk Mand som G.B. bliver 70 Aar skal han passes i det Daglige, og Fru S. er mindst af alt Sygeplejerske. Bertha Knudsen har da i sin utrolige Trofasthed traadt til, og G.B. har vist følt dette som en Ydmygelse, idet Fru S. samtidigt deltog i mondæne Adspredelser. Jeg nævner dette, fordi det Private spiller en stor Rolle i G.B.s Liv. Samtidigt har han haft Ærgrelser og Misforstaaelser i Tyskland og Frankrig, hvor Venner har forladt ham, og her hjemme, hvor de Yngre fra Joh. V. Jensen og nedefter betragter ham med uvenlige eller ligegyldige Øjne, maa han, der 5 i sit Liv har været omringet og feteret, føle sig ensom. Dertil kommer, at han med Aarene er blevet meget gnaven – en Gnavenhed, der iøvrigt ofte klæder ham og gør ham indtagende – Alt ialt har hans Liv, siden hans Skilsmisse, været uden den Ro og Ligevægt, som den menneskelige Natur dog vist kræver, naar vi nærmer os de 70. Aar.

Herved er intet at gøre, men det er naturligt, at de, der står G.B. nærmest i Venskab, gærne vil sige ham et Par venlige Ord nu paa Fødselsdagen, og dette gælder ogsaa adskillige, der i Aarenes Løb har fjærnet sig fra ham. Her er det mit Haab, 6 at Du vil være med. Vi udgiver ikke noget "Festnumer", men der vil i Bladet omkring d. 4 Februar komme G.B. Artikler af bl.a. Hamsun, E.B., Sven Lange, Emma Hørup², Aakjær, Nexø, Nansen, Brix og Digte fra en stor Del yngre Forfattere – samt antageligt Bidrag fra Fru Agnes Slott-Møller, Jakob Knudsen og nogle svenske Forfattere og Kritikere. Vil Du skrive et Par Ord, lidt eller meget, skal Du faa Tak. Det vil gøre G.B. glad, for han sætter jo særlig Pris paa Dig, og ogsaa Du har i Dit trofaste Venskab for ham gjort hans Ord tilskamme, at en Danskers Hovedegenskab er Troløshed mod gamle Venner.

Men hvad tænker Du egenlig 7 om mig, at jeg falder over Dig med et saa langt Brev? Det er ikke min Vane at blive veltalende i Breve, men det hænder saa sjældent, at jeg snakker med Dig. Om mit Liv er intet stort at fortælle, siden vi saas. Vi har købt et Hus paa Raadhuspladsen, og i min Fritid arbejder jeg paa at indrette det efter de bedste Mønstre. Naar vi saa sidder der og har faaet bygget et Spir paa Huset – et Spir, der skulde drille alle sure Hellige – saa vil hos mig vaagne et levende Ønske om at kunne rejse over og ende mine Dage i et lille Hus i Svendborg. Gid jeg 8 havde lidt af Dine Evner til at skrive Romaner; saa vilde jeg maaske udnytte mit Otium til at skrive en Roman om noget af, hvad jeg har oplevet de sidste 20 Aar.

Nu trykker jeg Din Haand, kære Ven, og ønsker Dig, Din Kone og Børn et godt Helbred og Lykke og Erfolg i det Aar, der ligger foran os.

Hilsen fra
Din hengivne
Henrik Cavling.

Brevet befinder sig på KB i Tilg. 306.