Johannes Buchholtz til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Struer. 21. april 1922
Fuld af Svindel og Struglen
| Johannes Buchholtz – Struer – Danmark | 21/4 1922 |
Kære Hr. Henrik Pontoppidan!
Nej – min Ven er William Waagner1 ikke. Men han er maaske i god Tro, naar han siger det, for han har altid faaet en venlig Behandling her.
Jeg har efter Opringningen igaar ligget vaagen flere Timer og tænkt over Sagen – hvordan mine Følelser egentlig er overfor den unge Mand. Jeg kom til det Resultat, at hvis f.Eks De viste de samme Egenskaber 2 vilde jeg sky Dem og foragte Dem. Fuld af Svindel og Struglen er han.
Men Talent har han minsandten – og han er jo kun 22 Aar. Dog er hans Vers ikke helt færdige. Der er smaa Latterligheder hist og her – i "Kværnen" lader han Svalerne spise Korn. I et andet Digt drager Svanen om Vinteren til Palmernes Lande. Han har jo kun gaaet i almindelig Borgerskole.
Før om et Par Aar kan han næppe skrive den formfuldendte (passable) Bog – og til den Tid – hvad saa? Saa kan han Gud hjælpe mig hellerikke leve af sin Pen!
| 3 | II. |
Nej – jeg maa skrive lidt mere end der kan staa paa et Kort:
Altsaa Waagner kan ikke de første 4-5 Aar leve af at skrive Bøger.
I 3-4 Aar har han struglet sig frem – et Utal af Mennesker har understøttet ham og han er dybt dybt nede i Usselhed af denne stadige Tiggergang. Skal han gaa nogle Aar endnu paa samme Maade – saa er han fuldkommen Vrag.
Jeg har nu 7 Bøger bag mig og jeg har gjort Lykke – men udover en 2-3 Tusind om Aaret kan jeg ikke tjene ved Bøgerne.
Mine Bøger udkommer jo i 4 Lande! – – men det tyske Honorar var for sidste Aar 598 Mark = 8 Kroner! Det engelske for 6 4 Maaneder: 1 Pund Sterling!
Jeg forstaar saa inderlig godt Waagners Had til "Arbejde". Hver Dag ved Jernbanen er mig en Hovedpine og en Ydmygelse. Jeg kunde tænke mig en Forbrydelse for at slippe fra disse ødelæggende 7 timer om Dagen!
Men jeg kunde ikke tænke mig Aaringers Tiggeri.
Waagner kom igaar Eftermiddags og viste mig Deres gode og saare elskelige Brev til ham.
Jeg forklarede ham at selv en stor Pengehjælp ikke kan holde ham oppe til Bøgerne eventuelt kan give Overskud. Jeg fortalte ham at Honoraret for Egholms Gud2 var 300 Kr. og 5 for Clara van Haag3 300 Kr. – det sidste dog senere suppleret.
Og saa sagde jeg til ham: slaa Kæresten for endnu 50 Kr. og drag fra Provinsblad til Provinsblad til De finder en Redaktør, som vil give Dem Føden for en lille Artikel om Dagen. Efter en Maaned kan de maaske faa en pæn Gage for 1 a 2 Timers daglig Arbejde. Det er mit Raad.
———
Jeg vil gerne støtte Antagelsen af en Bog af ham hos ethvert Forlag. (Han har forøvrigt faaet en Carte-blanche-Anbefaling af mig engang) men ikke før jeg har læst Bogen. Han er godt kendt af Gyldendal, men ikke paa en heldig Maade.
Jeg maa tilføje: Vær meget 6 varsom med Breve til ham. Hans virksomste Trick er at slaa den ene ved at henvise til den anden og paa Deres Brev vil han kunne rejse store Penge. (Hvilket vel ikke er tilsigtet). Han er en hyppig Gæst i Retten i Holstebro (uden dog saa vidt vides at være straffet) og der læser han Breve4 op fra Knut Hamsun og andre.
Jeg har i mine Levedage aldrig set et virkeligt Talent være saa besudlet af al Slags Møj, som denne lille Møllebyggersvend fra Heden.
Til Pesche-Koedt og alle de andre vilde jeg ikke have udleveret Waagner – men til en stor, stor Digter – der selv er fattig – gør jeg det.
Min ærbødige Hilsen
Johannes Buchholtz
