Henrik Pontoppidan til William Waagner
Sendt fra København. 10. april 1922

endnu en stor Gæld


10.4.22.
København
C

Hr. William Waagner!

Et Par Dage efter, at De havde været her, talte jeg med en af vore yngre Forlæggere og søgte at interessere ham for Deres fremtidige Produktion. Jeg lånte ham Deres Digtsamlinger og gav ham også Deres nuværende Adresse. Jeg forstår nu af Deres Brev, at De ikke har hørt fra ham. Skulde en fornyet Henvendelse ikke føre til noget Resultat, skal jeg gøre et Forsøg hos selve Stormogulen Gyldendal; men det vilde da være heldigt, om De også kunde få Johannes Buchholtz til at anbefale Dem. Han 2 er jo Deres Ven og har Tillid til Deres Evner. Dersom De ikke i Løbet af nogle Dage hører fra det andet Forlag, skulde De skrive til Buchholtz derom. Hans Anbefaling kan da være hos ForlagetGyldendal samtidig med min Henstilling. Inden 1ste Maj må der jo træffes en Ordning for at De kan få Deres Manuskripter udleveret og begynde på Arbejdet.

Jeg har i Dag kun liden Tid; men De skal høre fra mig igen, når jeg kan meddele noget positivt. Endnu bare dette for at undgå alle Misforståelser: jeg kan kun være Dem behjælpelig med at gøre Forsøg på at skaffe Dem et Lån hos andre. Selv 3 har jeg ingen Penge, har tværtimod endnu en stor Gæld hos min Forlægger. Men jeg har rimeligvis en større Kredit end De, og jeg skal nok sørge for at De får√ den Hjælp, De i Øjeblikket har behov.

Venlig Hilsen og gode Ønsker fra

Deres
H. Pontoppidan.