Ellen Brünniche til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Frederiksholms Kanal 20. 2. februar 1931

Deres Erindring om mine Forældre

Frederiksholms Kanal 20
d. 2den Febr. 31.

Kære Henrik Pontoppidan

Kan De huske at min Søn Eigil og jeg en Gang besøgte Dem, da De boede paa Kristianshavn; og mit Besøg den Gang galdt blandt andet: at spørge Dem, om De kunde tænke Dem at nedskrive Deres Erindring om mine Forældres Hjem i Bredgade og Deres Samliv med mine Forældre i Nervi og ogsaa "Aage" hans Forhold til Hjemmet eller maaske snarere Aage, som Menneske.

Hvor meget De gik ind paa dette, min Tanke eller Forslag (eller Bestilling) staar mig ikke helt klart, men jeg husker, at De 2 sagde: at der i et eller andet Tidsskrift vilde fremkomme en Artikel om det første Æmne, af Valdemar Rørdam, hvem De vist i øvrigt ventede Besøg af. Det forekom mig mærkeligt, da Valdemar Rørdam, mig bevidst, aldrig var kommen i mit Hjem mere – og Artiklen er sikkert aldrig fremkommen.

Senere skrev Svend Leopold en Artikel i Nationaltidende, som jeg slet ikke syntes om, og jeg imødegik den i et Brev til ham, da der ogsaa var faktiske Unøjagtigheder i den.

I Løbet af Sommeren var han saa venlig at besøge mig, og vi talte om Artiklen, som kun skulde være Forløber for en Del af den Bog1, som han senere skrev. Men, sikkert velment, gav den heller ikke det Billede af mit Hjem og mine Forældre, som jeg gærne vil have skulde staa, som det blivende, for Efterverdenen og særlig for mine Børn.

Det var, som om stor Selskabelighed med Lys i de forgyldte Bronce-Krystalkroner og lign., var det mest karakteristiske for det Hjem, og det var det jo da saa langt fra, vel?

Nu kommer jeg igen til Dem, som jeg véd baade mine Forældre og Aage omfattede med saa megen Sympati, og jeg tør maaske sige, at 3 jeg tror, den var gensidig.

Kan De tænke Dem at opfylde mit Ønske, som næsten er en Bøn?

I hvad Form, meget eller lidt, vil jeg naturligvis ganske overlade til Dem selv. Jeg skriver, for ikke at besvære Dem med mit Besøg, men skulde De ønske et saadant, behøver De blot at lade mig det vide.

Med de venligste Hilsner ogsaa fra min Mand er jeg

Deres meget hengivne
Ellen Hirschsprung-Brünniche

 
[1] Bog: Svend Leopold fortalte i Erindringer. Fra min første Forfattertid (1928) om livet i familien Hirschsprungs hjem i Bredgade 43:

Det Hirschsprungske Hjem var vist det skønneste i København. Alle de Malerier, der nu hænger ude i Hirschsprungs Musæum, hang dengang rundt om i de høje Værelser med de smukke Stuklofter, fra Loft til Gulv, og naar de elektriske Kroner var tændt om Aftenen, og Huset var fyldt med Gæster, var der noget ualmindeligt, ligefrem festligt straalende over dette rige Hjem, der ikke lignede noget andet. …

(Citeret fra hirschsprung.dk). tilbage