R. Broby-Johansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Olufsvej 26. 29. marts 1928
har meget at sige Dem Tak for
Olufsvej 26
København Ø.
29 – III – 28V
Kære Henrik Pontoppidan!
Det er i en sen Nattetime og jeg er bange for at jeg, der altid har svært ved at skrive, ikke får sagt, hvad jeg gerne vilde. Alligevel skriver jeg. En Avisnotits, som tilfældigt kommer mig for Øje, fortæller at De nylig har haft en stor Sorg1. Det får mig til at huske på, at jeg har meget at sige Dem Tak for. Og det må gøres inden også det bliver for sent. Mest fra min unge Hustru, som nu er død. Det var hende De glædede, da De tog mit Forsvar i Retssagen om min Bog, og hende De hjalp, da De sendte mig Penge. 2 Jeg vilde gerne sige Dem det, netop fordi Skæbnen har villet, at det Tidspunkt hun døde nøjagtig falder sammen med det, hvor ingen af os længere havde behøvet at lide Nød. I den Tid, hvor det var vigtigt at have Penge havde jeg ingen. Nu derimod trykte man gerne flere Artikler end jeg kan skrive …
Som De ved har jeg en lille Datter; hun er halvfjerde År og hedder Hille. For mig er det ligesom hun bærer i sig alt, der er gjort af ondt og godt mod hende, som er død. Kan hun måske ikke på en eller anden Måde takke Dem uden at vide det? Jeg tør ikke invitere 3 Dem ud til mig, men må jeg ikke en Gang tage hende med ud til Dem?
Jeg vilde så gerne trykke Deres Hånd
Broby
