Georg Brandes til Henri Nathansen
6. oktober 1921

skiftevis arbejdsomt og usædeligt

6 Oct. 211

Kære Henri Nathansen

Man beundrer som Regel mest de Færdigheder, man selv ganske mangler. Jeg undres over, at Beethoven kunde componere en Symfoni, fordi jeg selv ikke kan.

Saaledes undres man ogsaa over, at andre lider under den Sygelighed, man ikke selv har havt. Jeg undres aldrig over at nogen har Aarebetændelse; en, jeg fik engang i Slutningen af April, har ikke sluppet sit Tag i mig, bliver snarere stadigt værre. Men da jeg er vant til den, ignorerer jeg den næsten. Derimod undrer jeg mig over, at De, som er næsten omtrent en Menneskealder yngre end jeg, lader Dem gaa paa af en Sygdom, De nu maa være 2 vant til. I Deres Sted tog jeg en Billet, rejste ganske alene – som jeg selv har gjort alle mine Rejser (med Undtagelse af den obligate Bryllupsrejse, man fortryder) – til Nizza eller til Constantinopel, og hengav mig der til et skiftevis arbejdsomt og usædeligt Liv. Begge Dele er anbefalelsesværdige.

Jeg har nu i et godt halvt Aar stræbt at opfriske mit Græsk, har, ved Siden af, nødtvungen indblandet mig i flamske Forhold, maa finde mig i som Rundetaarn at hjemsøges af alle Tilrejsende; i de sidste tre Dage alene, af to Amerikanere, i forrige Uge af Russere og Franskmænd. Saaledes har jeg ikke Tid til at melankolisere, end ikke naar jeg interviewes paa Engelsk to Gange om Ugen. Desuden 3 har udmærkede Mænd i forrige Uge skænket mig et lille italiensk Legat; en Skolepige i Sydsjælland erklærede mig igaar skriftligt, at jeg var hendes "eneste Kærlighed"; Bjørnsons 84aarige Elskerinde Fru Busse besøgte mig for to Timer siden, og udbad sig Tilladelse til at omfavne mig; Fru Armand Point erklærede mig i Forgaars – hun er Spiritist – at der fra mig udgaar et "Fluidum", der paavirker Kvinder, som var jeg ung, osv, osv saa jeg kan sagtens. Jeg maa da altsaa findes at være hvad man med et mytologisk Udtryk kalder lykkelig. Jeg er 30 Aar ældre end den halvhundredaarige Landmandsbank og er lige saa usolid.

Hvad kan et Menneske forlange mere! Jeg vil da heller intet mere forlange, kun ønske Dem hvad 4 jeg tilkæmper mig selv, en Smule Nattero til at nedskrive hvad der sysselsætter mig. Hvad jeg vil skrive, er visselig ikke videre dejligt; men jeg kan ikke gøre det bedre, og det interesserer mig, mens det staar paa. Jeg studerer meget; det morer mig at faa noget nyt at vide. Jeg kan sige som den gamle Historiker Ranke sagde: "Jeg er nysgerrig", ikke overfor de Genstande, hvorom der sladres i Kjøbenhavn; men nysgerrig efter at kende 3000 Aar gamle Forhold, Tænkemaader, Kunstfrembringelser2.

Saaledes glemmer jeg mine Genvordigheder. Glem De Deres! Skriv dem i den Bog der er bedre og tykkere end Bibelen: Glemmebogen. – De bedste Hilsner til Deres Frue og Tak for hendes Brev som for Deres

I gammelt Venskab
G. B.

 
[1] torsdag. tilbage
[2] GB var dagen før begyndt at skrive sin bog Homer, der udkom 20.11.1921. tilbage
[3] Oluf Thomsen: (1878-1940) prof. i almen patologi. Brevet vedrører antagelig forberedelserne til 50 års jubilæet for GBs første forelæsning på Københavns Universitet 3.11.1921, hvor Sophus Michaëlis holdt tale på vers for GB. tilbage