Georg Brandes til Henri Nathansen
21. april 1919
Jeg'et er afskyeligt
21 April 191
Kære Henri Nathansen
Det rører mig, at De har genlæst den gamle Bog2, første Del af Levned. Naar jeg selv er kommet til at blade i den, har den forekommet mig god; men blandt mine mange literære Nederlag var Levned et af de største.
Der blev solgt nogle faa Hundrede Exemplarer, i aftagende Tal, af de tre Dele jeg udgav, og skræmmet af Mangelen paa Interesse brød jeg af og holdt op, hvor efter min egen Mening mit Livs rigeste Partier laa. 2 Det er i Virkeligheden – idetmindste for mig – umuligt at tale ustanseligt om mig selv uden at blive latterlig eller utaalelig. Man kan vist overfor et Publikum kun omtale sig selv humoristisk, gøre Løjer med sig. Ellers gælder Pascals Regel Le moi est haïssable3.
De store Skribenter hvis Levned tiltaler, skildrer de Mennesker, de har truffet, og nøjes dermed. Eller de har Forfølgelsesvanvid som Rousseau og Strindberg og tiltaler den Hærskare, der ligeledes betragter sig som forfulgt. Kropotkin har skrevet sit Levned fortræffeligt uden at sige et Ord om sig selv4.
3 Jeg beder Dem bringe Deres Frue min bedste Hilsen og sige hende, at jeg savnede hende meget forleden.
En Del er jeg optaget af det Misforhold jeg staar i til Gyldendal nu. Naar man har været paa samme Forlag i 53 Aar og har al sin Produktion samlet der, er det trist at maatte lade det komme til Brud. Men jeg frygter, det bliver uundgaaeligt. Man behandler mig altfor daarligt.
Deres hengivne
Georg Brandes