Georg Brandes til Henri Nathansen
14. november 1916
en højst pinlig Anstrengelse
14 Nov 16
Kære Nathansen1 jeg skylder Dem Tak for en hel Række Beviser paa Venskab og Deltagelse. Det er mig en sand Glæde, at De sætter Pris paa mit sidste Forsøg, min sidste Anstrengelse.
Thi det, som var en Leg, er ved min Sygdom blevet en højst pinlig Anstrengelse. Jeg maa skrive liggende paa Ryggen, ude af Stand til at verificere som jeg plejer, og under ret megen legemlig Genvordighed. Helbredelsen gaar trægt, naar man er saa langt fra Ungdommen som jeg. Og nu er det at faa denne Bog sluttet af og fra Haanden, blevet min fixe Idé. Hvor let det var gaaet om jeg havde kunnet sidde, staa og gaa! hvor svært det nu er blevet.
Jeg vilde idag ladet Dem komme, om De vilde. Men ret betænkt har jeg ingen Glæde af at tale med nogen og det svækker mig blot, som maa bruge enhver Stund, hvor jeg ikke er sløv 2 af det lange Sygepleje Sygeleje og de mange Smerter til at samle Tankerne om mit Arbejd.
Jeg beder Dem komme til mig, naar jeg er saa vidt, at Betændelsen er slukket.
Deres hengivne
Georg Brandes