Georg Brandes til Henri Nathansen
Sendt fra Karlsbad. 12. august 1910
Jeg har desværre mistet min Kridtpibe
Karlsbad d. 12 August 101
Kjære Herre
Deres Brev til mig viser, at De er en sand Digter. Hver mindste ydre Oplevelse, De har, hvert lille menneskeligt Træk, De iagttager, gengiver De saaledes, at man synes at se det med Dem. De interesserer Dem for Alt endog for gamle Kvinder. Jeg siger som en stakkels brystsyg dansk Maler Lorange2 kort før sin Død i 1870 sagde til mig: Jeg lider ikke noget, som er stygt og kan ikke male det.
De glæder Dem desuden ved Landskabet, i hvilket De nu nogen Tid har levet.
Jeg havde svaret Dem før, ifald mit Sind ikke for Tiden var aldeles nedtrykt. I et venligt Brev, jeg fik fra Dem kort før min Afrejse, udtalte De, idetmindste 2 indirekte, den Mening, at det danske Publikums Ligegyldighed overfor mig, nu og da dets fjendtlige Holdning, berørte mit Humør. Denne Mening er urigtig. Det har engang været saadan, men det er temmelig længe siden. Efterhaanden som jeg har indset min Uformuenhed til at paavirke Tilstandene i Danmark, er disse af sig selv, rent uvilkaarligt, blevne mig stedse ligegyldigere. Og som Kulde fra dansk Side lader mig uanfægtet, vilde Anerkendelse fra samme Side, som jeg efterhaanden har udviklet mig, ikke gøre ringeste Indtryk paa mig.
Sligt er min mindste Sorg, slet ikke min Sorg. Men jeg har store og positive Sorger3.
Jeg har levet her lidt over fjorten Dage og har knap en Uge tilbage. 3 Mit meste Selskab her har været og er en Franskmand ved Navn Berl, hvem jeg havde sat Stævne og med hvem jeg spiser mine tre Maaltider, en vakker, godt begavet, politisk kundskabsrig Mand uden Originalitet og uden Kendskab til andre Sprog end sit eget. Han er sygelig og svag, med sine nogle og fyrretyve Aar mere aflægs end jeg.
Det glæder mig, at De har kunnet arbejde. Digteri er en ypperlig Ting, det hensætter Sindet i en frugtbar Drømmetilstand, hvor man former Erfaringer, Indtryk og lette Hjernespind saa de fornøjer En selv, omtrent som Sæbeboblerne Børn. Jeg har desværre mistet min Kridtpibe.
Deres hengivne
Georg Brandes