Georg Brandes til Henri Nathansen
8. marts 1909
Individualist for ever
8 Marts1
*09
Kjære Hr. Nathansen
Det er blevet mig sagt at Deres Skuespil2 har stort Sceneheld; ifald saa er og ifald det bliver, tager jeg oprigtig Del i den Tilfredshed, De derved maa føle.
De har skrevet ud af Deres hele Sind, lagt for Dagen, hvad der laa Dem paa Hjerte og gjort det i en dramatisk Form. De har da den gode Bevidsthed om at have løst Deres Opgave.
De véd af vore Samtaler, at Stykkets Grundtanke ligger mig personligt overmaade fjernt. Jeg føler mig endnu langt mindre hjemme i det danske (eller europæiske) Jerusalem end i Kjøbenhavn. Jeg har aldrig i mit Liv været nok saa kort Tid nok saa lidt forelsket i en Jødinde, og det meste Jødiske har for mig noget Afskrækkende. Dog dette er jo noget 2 rent personligt, instinktivt, som intet Krav gjør paa Gyldighed, endsige Almengyldighed. Det blot for at antyde, hvorfor Stykkets Aand virker ganske fremmed paa mig. Var jeg i Hovedpersonens Sted, vilde jeg, saa lidet som Lasalle eller Karl Marx, længes tilbage til gamle Slægtsagn. Det forekommer mig endda, med Henblik paa disse, at Deres Stykke gjør Arbejderstanden nogen Uret. Det er visselig ikke den, som giver antisemitiske Tilbøjeligheder Tøjlen. Den har, overfor sine jødiske Førere som Lasalle, Marx, Bernstein, Straus3 og andre, aldrig med en Stavelse hentydet til deres Afstamning. Det er Borgerskabet og Adelen, som hænger sig i Slægt- og Racefordomme. Den ganske jævne Mand er længst fra at tænke paa Afstamning; det vil sige i Vesteuropa, hvor Deres Stykke spiller. 3 Gaar det overhovedet an, i et dansk Stykke at bruge Ord, Publikum ikke forstaar? Jeg tror det ikke.
Sæt, En skrev et Stykke om Adelsmænd, og om hvad de lider under Samliv med Borgerlige, Giftermaal med Borgerlige, om, hvordan de ender med at længes hjem til Slægten, til Herregaarden, til deres egne. Det forekommer mig ikke, at det var stort mere reaktionært end Deres Stykke.
Da man overbragte den unge Bonaparte en Stamtavle, der beviste, han var af Adel, afviste han den leende. Han var af dem, fra hvem der nedstammes. Han var fra den Tid, der erklærede alle Baner aabne for Talentet og stillede Individet frit. Gud velsigne ham og hans Tid derfor.
Individualist for ever!
Deres hengivne G. B.
