Georg Brandes til Henri Nathansen
Sendt fra Karlsbad. 15. august 1908

føler mig helt udenfor

Haus Belvedere. Karlsbad
[lørdag] 15 August *1908

Kjære Hr. Nathansen

De er snart det eneste Mandfolk, jeg kjender i Danmark, i alt Fald det eneste, med hvem jeg nogensinde vexler Brev.

Nu kom Deres, og svarer jeg Dem ikke strax, frygter jeg, at jeg slet ikke gjør det. Tak fordi De skrev saa lærerigt og udførligt og fordi De som sædvanlig ikke glemte at sige mig, De har fundet nogen, som bryder sig om mine Skrifter i Danmark. Jeg føler meget godt Deres Hensigt at ville opmuntre mig derved. Men jeg er, som Fr. Wilh. IV i sin Tid, "ne plus amusable". Det Danmark, der kom ud af min Generations Bestræbelser, morer mig afgjort ikke. Jeg er helt udenfor og føler mig helt udenfor.

2 Med en Præcision som ellers kun Kvinder har, naar de giver et Rendezvous, indfandt Clemenceau og jeg os her i Huset til den berammede Tid. Han har et Følge af tre Kabinetschefer (og to Telegrafister) her er desuden en elskværdig Franskmand, en Ven af mig, Berl, saa vi er 6 Herrer tilbords to Gange daglig, og der siges af og til nogle fornuftige Ord. Vejret er forfærdeligt, evig Iskulde og Skylregn, Overfrakke og Galoscher og lukkede Vinduer. Men iaftes, da vi ikke kunde gaa ud, fortalte Clemenceau fem Kvarter i Træk om de sidste Udgravninger i Grækenland, og det var værd at høre.

Jeg for min Del er mest opfyldt af den herligt vellykkede Revolution i Tyrkiet. Tyrkerne har forstaaet – hvad Russerne ikke kunde – de har vundet 3 Hæren først. Dette er et frygteligt Slag for Kejseren af Tyskland, hvis Tag i Tyrkiet glipper, og for Regeringen i Rusland, hvem det ikke er kjært at se et Nabofolk rejse sig i Kraft af Frihed.

Jeg selv arbejder haardnakket og stadigt; jeg har længe syslet baade med Levned og med Goethe. Dog interesserer jeg mig inderst inde ikke helt derfor. Jeg gjør det saa godt jeg kan, men vilde helst√ kunne gjøre det meget, meget bedre.

At de dog ikke, som jeg 1905 saa indtrængende skrev, kunde gjøre obligatorisk Voldgift mellem Arbejdere og Arbejdskjøbere i Danmark, en Højesteret, valgt af begge som paa New Zealand, der i 8 Aar ikke har kendt hverken Strike eller Lockout. Jeg kan sige som Falstaff: Visdommen 4 raaber paa Gaden, og Ingen hører den1.

God Lykke med de Skuespil, De vil instruere og med Deres mange Planer. De er saa heldig at have Livet for Dem.

Jeg beder Dem sige Deres Frue fra mig, at jeg er glad ved, De føler Dem i Fremgang og at jeg ønsker hende Medgang. Fremgang og Medgang er to gode Formler.

Deres
Georg Brandes

 
[1] Visdommen ...: citat fra Shakespeare King Henry IV, 1. akt, scene 2:

Thou didst well, for wisdom cries out in the streets, and no man regards it

Citatet er opr. fra Ordsprogenes Bog 1,20: "Visdommen raaber paa Gaden, paa Torvene løfter den Røsten; ..." tilbage