Edvard Brandes til Alexander Kielland
24. november 1891 (Dateret 1892)

Hvad Pokker rager disse imaginære Personer mig!

Den 24 Nov. 92 [skal være: 91].

Kære Ven!

Det gør mig ondt, at jeg plagede dig med Oftedal, men vi vilde ne bragt den skandaløse Krønike mit Umbstånden. Hvor heldige I er i Eders Land, hvor meget vi maa misunde Eder! Her bliver altid værre: undertiden tror man, at man er paa Bunden af Mudderet og saa pludselig opdager man, at der kan synkes endnu flere Alen – hvilket vi da gør. Hver Ting, vi rører ved, gaar galt eller bliver til Ubehag. Sad man ikke nogenledes lunt inden Døre, vilde man dømme sig selv til evig Taushed.

Nu har I, Gud hjælpe mig, et nogenledes rent Venstreministerium sikret i tre Aar, medens vi her ser udover ti trøstesløse Aar mindst. Politisk har vi uigenkaldeligt tabt, og literært har vi da kun, aandeligt set, vundet. Jeg ser dig formelig sidde rød og trind med en Borgmestermave og le højt over os Danske, der kravler omkring paa den nøgne Mark. Og saa har du endda en Dame, der masserer dig om Morgenen – dette synes mig Højdepunktet af menneskelig Lyksalighed.

Synes du virkelig, at Finnes grundkedelige Bog er god? Maaske jeg kan, tror jeg, egentlig ikke læse mere hvad der med det dejlige Ord kaldes Belletristik. Hvad Pokker rager disse imaginære Personer mig! Hvis man ellers befandt sig vel, havde et smukt Hus, en god Have ved Søen og mange letlevende og skønne Elskerinder, hvad skulde man saa med Bøgerne! Romaner og Poesi, det er et Slags Onani, tror jeg nok. Dog er Journalistik noget endnu værre. Danske Højreblade anser jeg for det Laveste, Jorden overhovedet rummer, og den stakkels "Politik" er ogsaa mange Gange grumset.

Du véd, at Festskriftet til Georg gik ind. Festen lykkedes pænt, en god Stemning bødede paa uheldigt Arrangement.

Vi ser lidt til Frøken Baby: hun er grumme sød, reserveret, næsten dameagtig og munter. Hun ligner ikke lidt Nina, endda i Ydre.

Du skriver altsaa paa et Stykke – ja Krohn fortalte mig noget derom. En Satire over Kvindeløgn! Herregud som om de rare Fruentimmer dog ikke var dette Livs Honning. Alligevel anbefaler jeg dig Fru Heibergs Erindringer som et sjældent Eksemplar af en kastopisk Bog. Hvilket væmmeligt Fruentimmer, der skaber sig i dydig og hellig firehundred Sider igennem.

. . .

Venligst Hilsen fra og til Familien

Din
Edvard Brandes.

 
['1] Korrespondancen er breve med begge dette brevs personer som enten modtager eller afsender. Eksempelvis udgør brevene imellem Henrik Pontoppidan og Georg Brandes en korrespondance. tilbage