Edvard Brandes til Erik Thyselius
3. oktober 1889
Pontoppidan får samme Betaling
3 Okt. 89.
Kære Ven! Tak for Brev og Brevkort! For at begynde med dette, saa ser jeg, at "Kjøbmandshuset"1 blev en overordentlig Sukces, og rimeligvis vil da "Kærlighed"2 sove blidt hen. Jeg synes jo rigtignok, at det er underligt at optage mit Stykke og afbryde Opførelserne, naar det ikke var nødvendigt. Men forøvrigt – jeg tager den Art Skæbneslag med stor Ro.
Tak nu ogsaa for din Interesse for Stykket og de mange Bladudklip. Af dig fik jeg jo grundig Besked, den virkelige, den man ikke kan læse i Bladene. Jeg forstaar saa godt, hvordan de alle spillede.
Jeg forstaar ogsaa, at du gør Nar ad mig, naar du udførligt beskriver Elise Holdens3 Dragt. Men hvad opnaar du derved? Kun at jeg har den største Lyst til at bede Frøken Lundquist4 fotografere sig i samme Dragt, saa jeg kan faa Elise at se i al sin Herlighed. Skulde 2 jeg selv skrive til hende? Hvad raader du mig? Eller vil du rette denne Opfordring til hende? Du kunde maaske selv redde dig et smukt Fotografi ved samme Lejlighed.
Sagde du ikke noget om, at du var Biblioman? I saa Fald bryder du dig om et fint trykt Arbejde om Bogtrykkerkunstens Opfindelse, som "Den danske Forening for Bogtryk" har udsendt i 688 Eksemplarer. Jeg har lagt mit Eksemplar til Side til dig, men vil ikke ekspedere den anselige Pakke, hvis du ikke bryder dig om denne noget kedelige Afhandling, der imidlertid har bibliografisk Værd. Eller er det helt Indbildning af mig, med din Samlerlyst?
Sikkert nok er 10 Kr. intet godtekstra Honorar; men du skal huske, at Artiklerne 3 ikke skal være lange og at Bladet er ganske ungt. Jeg vil sige dig, at Pontoppidan skriver for samme Betaling og anser den for særdeles god. Det Højeste man faar i "Politiken" er 8 Øre Linien, altsaa saa temmelig det samme, og det er faa Dødelige, der er saa højt oppe; de fleste nøjes med 4, 5, 6 Øre.
Jeg har svært meget at bestille, eller rettere jeg faar meget, nu da Rigsdagen snart taget fat. Teatrene er temmelig døde. Dagmarteatret har indtil Dato blot Fiasko, og nu vil den taabelige Riis-Knudsen selv lede Affæren. Der spilles saa slet Komedie, at Stykkerne ikke kan frelses, om de var nok saa gode. Kun Folketeatret lever vist nogenlunde ordentligt af usle Farcer og Fristrupske5 Bearbejdelser, medens Kasino vist snart strander i en ny Fallit.
Forresten er der Tegn til Forsoning i Luften. Den literære Kamp er ganske opgivet og 4 alle vil være Venner med hinanden. Det tiltaler ikke synderligt mit Naturel, og forresten tror jeg ogsaa, at Georg og jeg udelades af alle Forsoningslister.
Men jeg har det hyggeligt i min Stue. Børnene er raske, Fruen, der hilser venligst, ligesaa og jeg har Lyst til at arbejde. Hvad vil et Menneske mere?
Endnu engang Tak for al Ulejlighed.
Din
EB.
