Otto Borchsenius til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Colbjørnsensgade 27. 13. december 1914
Vanvid at kalder din Bog en Nøgleroman
Colbjørnsensg. 27.
d. 13-12-1914.
Kære Henrik Pontoppidan.
Tak for dit venlige Brev saavel som for Bogen. Jeg sætter stor Pris paa√, du vilde sende mig den personlig – det af mig benyttede Exemplar havde Red. af "Kbhvn" desuden bedt mig om – ikke mindst fordi det minder mig om gamle uforglemmelige 2 Dage. Din Forfatterære, din stadige store Fremgang ligger mig særlig paa Hjærte. Du skulde blot have hørt, hvor ofte f. Ex. Sophus Bauditz og jeg, naar vi i Sommer og Efteraaret færdedes sammen, talte om dig og begge var lige interesserede i din nye Bogs heldige Væxt og Afslutning. Derfor læste jeg "Toldere og Syndere" med en stor Spænding. Forhaabenlig har jeg i den 3 hastige Anmeldelse1 faaet udtrykt lidt af den Glæde, jeg under Læsningen følte. Nu er Sejren jo mestendels vundet. Jeg tror at kunne se, hvor betydeligt det hele Værk vil forme sig. Vi, der har levet hele denne Tid med, maatte jo i særlig Grad føle os som Parter i Sagen. I den "historiske Frise", som du omtaler, er mer end én Profil af særlige Grunde mig nærpaaliggende. Jeg beundrer din Evne til at skildre historisk og psykologisk korrekt uden at noget bliver Portræt. 4 Det er jo det rene Vanvid, naar Svend Leopold2 i Gaar kalder din Bog en Nøgleroman. Først og fremmest vil jeg derfor nu ønske dig til Lykke med Afslutningen til Foraaret. Maatte nu kun ikke ydre Forhold standse og hæmme dig.
Det har gjort mig meget ondt at høre, at din Frue er saa syg. Hun var en Aften i Dagmarth. saa venlig at hilse paa mig, og hun lovede mig at bringe dig min bedste Hilsen.
I mit Hjem staar Gud ske Lov alt vel til. Jeg har en Datter paa 19 Aar og en Dreng paa 12. Begge gør mig Livet kært. Min Dreng er bleven mig en god og tro Ven. Glædelig Jul for dig og dine. Maatte alt inden Juleaften vende sig til det bedste.
Din gamle Ven
Otto Borchsenius.
[nedad i venstre margin:] Min Hustru beder mig hilse dig og din Frue mange Gange.
