Otto Benzon til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Ny Østergade, København. 8. januar 1912

Mine Venner forstår mig ikke

4. Ny Østergade.
København.
8.1.1912.

Kære Hr. Henrik Pontoppidan.

Jeg har idag modtaget Svar fra G.B. Jeg havde sagt ham, at han stod ganske frit endnu, men måtte nu vælge.

Han svarer:

"Mine Venner vil mig vel men forstår mig ikke skarpt. Det er mig umuligt at huske, hvad jeg skal have skrevet i et Privatbrev til Henrik Pontoppidan. Såvidt jeg mindes, gjorde jeg Løjer med, at nu Fremtidens Borchseniusser skulde sidde på det kgl. Bibliotek og snuse i mine Privatbreve, hvad der var mig en fæl Tanke. Ganske det samme synes jeg, jeg sagde til Dig, da vi talte om Sagen, og jeg husker, 2 Du gjorde gældende, at jeg dog ikke formåede at bringe mine Breve ud af Verden og så var de bedst anbragte dér, hvad jeg gav dig Ret i.

Havde jeg ønsket at forhindre Arkivets Oprettelse, så havde jeg naturligvis sagt Dig det åbent og ligefrem.
– – – – –
Lad altså Sagen roligt betragtes som afsluttet. Alt Vrøvl i sidste Øjeblik er mig uendelig forhadt."

De kan hertil med Rette bemærke, at den kære G.B. selv er Skyld i det Vrøvl, der kommet, da det ikke var så let for Dem at se, at hans Ord i Brevet til Dem skulde være Løjer. Men vi er jo enige om at ville glæde og hædre ham på hans 70-års Fødselsdag, og altså 3 går jeg videre, glad over at have Dem med mig. Hvis De ønsker at sige noget angående Sagen, så beder jeg Dem skrive direkte til mig.

Nathansen er jo sprunget fra. Det er jo muligt, at han nu vil springe på igen, men – selv om jeg naturligvis ikke vil forhindre dette – synes jeg ikke, han har været Situationen voksen.

Dette betyder dog ikke Spor af Uvilje mod ham eller Forandring i vort venskabelige Forhold.

Venligst Hilsen.
Deres hengivne
Otto Benzon