Otto Benzon til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Ny Østergade, København. 3. januar 1912
Bliv hos os Mester
| Dansk Forfatterforening | 3.1.1912 4. Ny Østergade. København |
Kære Hr. Henrik Pontoppidan.
Henri Nathansen meddelte mig igåraftes pr.Telefon, at De havde fået Brev fra G.B. med en uheldig Udtalelse om Arkivet, og at De derefter mente Sagen burde standses. Det samme mente han. Han har lovet at sende mig Deres Brev, men jeg skriver til Dem, før jeg har fået det, da det næppe vil kunne forandre mit Syn på Tingene, som er følgende:
G.B. har i sit Brev til 2 Dem – impulsiv som han er – givet Luft for en Betænkelighed på en Måde, der ikke var egentlig fornøjelig for Arkiv-Ideens Fader. Men animus injuriandi1 er ganske sikkert udelukket. Altså bør De ikke være fornærmet. Men, selv om De var lidt fornærmet, var dette i og for sig ikke Grund nok til at søge væltet en Sag, som før denne lille private og sikkert ikke tilsigtede Fornærmelse, var god
Noget andet er, hvis G.B. havde fortrudt sit mundtlige og skriftlige Løfte til mig og nu ønskede Sagen standset. Men i dette Tilfæl[de] 3 måtte han meddele dette direkte til mig, som har hele det organiserende Arbejde. Det har han ikke gjort. Det vilde også være meget uheldigt. Jeg har samlet virkelig gode Navne til Faddere, jeg har Overbibliotekarens Samtykke og G.B.s Løfte om Manuskripter, Breve o.s.v. Jeg har kørt Max Klingers Buste, som jeg har lokket fra G.B., hen i Biblioteket, hvor den skal tjene som Signatur på Rummet, og har sat Arkitekt igang med Sokkel, Skabe o.s.v., og jeg har last not least indsamlet Størstedelen af det Fond, jeg mener må til 4 for at grunde Arkive og sikre "Spirets Vedligeholdelse".
Nu at slå Kontra vilde være grumme uheldigt og efter min Mening pinegalt.
Er G.B. den Hædersbevisning værd før Brevet til Dem, er han det også efter. Klog og overvejende har han jo aldrig været til enhver Tid. En enkelt Side af Sagen har, mens han skrev til Dem, trængt sig frem for hans Øje, og han har givet Luft for sine Tanker. En Smule Lyst til at føle sig som Martyr findes vel også hos ham nu og da. Resultatet har ikke været heldigt 5 eller behageligt for Dem, men jeg beder Dem: Se væk derfra og bliv i Faddernes Kreds.
De har henvist til mig som den praktiske Mand. Tro mig, dette er i god Forstand det praktiske. Jeg synes også det er det mest overlegne, men dér kan måske De have en anden Mening.
Jeg har lagt et ikke ringe personligt Arbejde i denne Sag (alene at få Pengene er ikke så let eller morsomt), men det er slet 6 ikke det, der dikterer min Holdning. Det er Sagen i sig selv samfundsmæssig og kulturmæssig set. Og jeg gentager: en uheldig Yttring i et privat Brev, en Yttring, der ikke kan antages at være det fulde og endelige Udtryk for hans Ønske, bør ikke vælte en Sag der ansås for god, før denne Yttring faldt.
Derfor: "Bliv hos os Mester – – – Dagen helder – –"2 d.v.s. Der er ikke Tid til megen pro et contra.
Selv har jeg rasende travlt og er overarbejdet. 7 Derfor må De undskylde, hvis disse Linier, der er skrevne i Hast imellem meget andet Arbejde, er mindre heldigt formede.
Deres hengivne
Otto Benzon
Skade, at De er så langt borte. Det var meget bedre, hvis man kunde tale sammen.
