Maria Behrens til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Bredgade 66c. 27. marts 1925

personlig Uvilje og Haan

[trykt brevhoved:] Litterært Forlag
Bredgade Nr. 66 c. Tlf. Central 9783
København K., 27/3 1925.

Forfatteren Hr. Henrik Pontoppidan

Takkende for Deres hurtige Svar paa mit Brev, beklager jeg meget, at De saa absolut fordømmer min Ledelse af Forlaget uden at ville modtage mit Tilbud om at undersøge de Resultater, jeg trods alle Vanskeligheder har naaet. Jeg kan ikke tænke andet end, at jeg maa have misforstaaet Deres Brev, naar jeg opfatter det som en Afvisning paa dette Punkt; thi en Mand med en saa retlinjet Retfærdssans vil dog næppe nægte mig Ret til at føre et Forsvar imod den ganske tilintetgørende Dom over mit Arbejde. Hvis de Mennesker, som ved deres Udsagn har fremkaldt Deres Dom over mig, havde undersøgt Sagen, 2 som den er nu, kunde jeg endda forstaa det; thi hvis man absolut vil skønne imod Fakta, kunde jeg intet indvende, blot Skønnet beroede på Selvsyn. Men ingen ud over Firmaets Revisor og dets juridiske Konsulent har i den sidste Maaned gjort mig den Ære, og det er i den sidste Maaned, Arbejdet har bragt Resultater.

Jeg vil selvfølgelig ikke trænge ind på Dem, Hr. Pontoppidan. De ved selv, at Deres Afslag i hvert Fald betyder, at den nordiske Serie ikke kan gennemføres. Jeg sagde Dem, at jeg var beredt til at udbetale mere end de 6000 Kr. nu til 1. April eller før, og jeg kan her sige, at jeg kan udbetale de 10.000 Kr. således at Deres Risiko ved at overlade Forlaget Tilsagn om√ Manuskriptet blev meget lille, idet jeg jo først fik det naar jeg udbetalte Restsummen på 2000 Kr. Dette gælder "Mindebogen", men som jeg før har sagt vil ethvert Manuskript fra Deres Haand være velkomment. Skuespillet "Thora 3 van Deken" er saa vidt jeg ved aldrig udkommet. Da Honoraret for Udgivelsesretten til det vel ikke kan blive større end, at jeg kan betale den kontant, staar jeg beredt til at gøre det, hvis De så måtte synes.

Jeg er meget bedrøvet og meget skuffet over at se det Haab tilintetgjort, som jeg i disse Maaneder har slidt saa haardt for, men især er jeg ked af den personlige Uvilje og Haan, Deres Brev udtaler, – hvis jeg altså har forstaaet det rigtigt. Jeg er mig bevidst, at jeg af al Magt har kæmpet for at yde Forfattere, der har afleveret deres Manuskripter til Forlaget, ikke har måttet vente en Dag udover den aftalte Afleveringsfrist, og at Honorarerne i hvert Tilfælde har været rigeligere end noget 4 andet dansk Forlag har ydet det. Naar jeg derimod kom i den Situation at måtte svigte Løftet om Forudbetalingen af Honoraret til Dem, saa kan jeg bevise, at det paa ingen Vis var min Skyld. Udover min allernærmeste Hjælper har jeg ikke mødt Bistand eller Forståelse noget Sted blandt dem, jeg samarbejdede med. Alligevel lykkedes det mig at vinde udenforstaaendes Tillid, og den eksisterer Forlaget nu på for så vidt, som man kan kalde Abonnenterne "udenforstaaende". Jeg begyndte Arbejdet i Kreditindskrænkningens og Stilstandens værste Tid; en Periode, da alt nyt blev mødt med Mistro, og da Optimister helst blev kvalt i Stilhed. Alligevel har jeg nu et Grundlag, og det er det Grundlag, jeg stadig beder mine Fordømmere om at undersøge.

Med Højagtelse
Deres ærbødige
for Litterært Forlag
Maria Behrens