Maria Behrens til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Ved Amagerport 5. 16. august 1924

en ny Kapitalist

København K.
Vestergade 10.
Tlf. 9783.
ell. Ved Amagerport 5.
Kbhvn C.
Tlf. Am. 1814y.
den 16. August
1924.

Kære Hr. Henrik Pontoppidan!

Da Deres Brev kom i Morges, svimlede det et Øjeblik for mig, og jeg syntes i det Øjeblik, at nu var jeg blevet slaaet ned så stærkt og så grundigt som det kunde gøres. Men jeg fik Tid til at trække Vejret igen; thi når man som jeg står helt alene mod de mange stærke Magter, der holder af at lange ud fra Mørket, vænnes man efterhånden til at tage de Slag, der kommer, og rejse sig igen, og skønt jeg ikke kan indse, at mit Forlag betyder nogen Konkurrence til de andre, er jeg efterhånden bleven vant til at se, at jeg også med denne Opfattelse står alene.

Derfor, Hr. Pontoppidan, lad os se roligt på Forholdet. Jeg tænker ikke et Sekund på at holde Dem fast ved Deres Løfte, hvis De ikke har Lyst til at opfylde det. Livet har lært mig, at man trods alt kommer videst med Ærlighed og med Hensyntagen til sine Medmennesker. Og jeg indser fuldtud, at en Forfatter, som De, den første i vort Land, 2 kan have skellig Grund√ til at frygte for Forbindelsen med et nyt Forlag, som oven i Købet har begaaet en Formfejl overfor Dem i allerførste Omgang. Tillad mig straks at forklare Aarsagen til denne Formfejl: – Da jeg modtog det Brev fra Dem, i hvilket Deres Tilsagn blev givet, så jeg straks, at der var en Misforståelse. De skrev, at De regnede med 1/5 af Salgsprisen som Deres Honorar, men De regnede med 12 Kr. som Salgspris, medens Prisen kun er 6 Kr. På det Grundlag ansatte De Honoraret til 12.000 Kr. Jeg fandt personlig dette Honorar så rimeligt, at jeg ikke ikke et Sekund tænkte på at forklare Fejlregningen, og hvis min√ Partner havde tænkt på samme Måde, vilde Sagen have været i Orden med det samme. Men nu blev Resultatet, at han vægrede sig ved at entrere, hvorfor jeg måtte bryde Forholdet af. Derfor kom disse Vanskeligheder. I Ugerne, der fulgte efter, arbejdede jeg hver Time, – ja, hvert Minut på at slutte nye Kapitalforbindelser, og jeg arbejdede så koncentreret, at jeg uvilkårligt måtte lade Dagene gå, håbende fra Dag til Dag, at nu i Morgen vilde alt være i Orden igen. Derfor gjorde jeg ikke det, som jeg burde have gjort straks; – skrive til Dem og forklare Vanskeligheden. Endelig i Går lykkedes det mig at få knyttet et Samarbejde med en ny Kapitalist. Vi blev enige, og først i Morges var jeg beredt til at sende Dem et Brev, som jeg i Nat havde skrevet. Imidlertid kom Deres Brev. Og nu kan jeg kun sige det ene: Der står nu 6000 Kr. på min Bankkonto, 6000 Kr., som er reserveret Dem og som De kan trække, hvilket Øjeblik De ønsker.

Men lad os ikke gøre noget uoverlagt. Jeg vil ikke arbejde med denne 3 Bevidsthed, at jeg har bragt en Mand og en Kunstner, hvem jeg personlig sætter højest af alle, i en vanskelig Situation. Gyldendal kan ikke se på mit Arbejde med venlige Øjne; allerede for Aar tilbage opstod der Divergenser mellem Gyldendals Direktion og mig, og det vedkommer ikke denne Sag, at jeg føler mig uretfærdig behandlet. Derimod er det min Pligt at se, hvorledes Gyldendals Uvilje imod mig kan bringe Dem Besværligheder, da De, som jeg formoder, er kontraktligt bundet til Gyldendal.

Det kan måske lyde anmassende, når jeg udtaler dette; for selvfølgelig er De hævet over alle Stridigheder af denne Art. Men Forklaringen på mit Synspunkter er dette, at jeg efter at have faaet Deres Brev med Kvitteringen for de 1000 Kr. indså, at De ikke så på Sagen som et Pengespørgsmaal. Naar De så venligt forsikrede mig, at jeg ikke skulde nære de store Bekymringer for Pengene, kommer jeg uvilkårligt til at tænke, at der måske nu gør sig andre Forhold gældende, og så er det, at jeg prøver på at se Sagen fra Deres Standpunkt. Tilgiv mig, hvis jeg ser forkert! Min Glæde over Deres Tilsagn var så umådelig stor, og alt, hvad jeg siden har bygget op, har været bygget op på dette ene, at Deres Navn var Fanen, vi alle kunde se op til. Derfor er jeg i Øjeblikket lidt fortumlet. Men jeg vil alligevel prøve at formulere et Forslag:

De 6000 Kr. er altså til Disposition. De kan få dem tilsendt telegrafisk, og jeg behøver blot et Telegram fra Dem for at ordne det. Indtil Deres Svar kommer, vil jeg holde alle trykte Cirkulærer tilbage og lade alt ligge. Siger De Ja!, 4 er alt i Orden. Den danske Serie udgår først med Valdemar Rørdam, Karin Michaëlis, Johs. V. Jensen og Johannes Jørgensen eller Otto Rung, og derefter kommer den nordiske Serie med Deres Bog, en Bog af Prins Wilhelm1 (Sverig) en finsk og en norsk Forfatter. Siger De derimod Nej!, må jeg lave alt om. Jeg vil ikke byde mine Abonnenter noget ringere, end jeg har lovet dem, og jeg vil ikke indbilde de Folk, at en Serie dansk eller nordisk Litteratur kan undvære Deres Navn. I så Fald må jeg finde en Serie Verdens-Litteratur og bede de Forfattere, jeg har Aftale med om at optræde som Oversættere. Det vil sinke en Del og det vil koste mange Penge, men det får så være. Vigtigere end alt andet er det, at jeg kan vise Dem min ærlige Vilje til at handle reelt selv under de allervanskeligste Forhold. Det er min Fejl, at jeg ikke kunde lægge Pengene paa Bordet den Dag, jeg havde sagt det, men jeg vilde gøre Fejlen større, hvis jeg ikke nu både indrømmede den og anstrængte mig for at gøre den god igen.

Altså ser Sagen i mine Øjne således ud. Og jeg beder kun om en eneste Ting: – at De vil svare mig snarest muligt! Pengene er der, og den gode Vilje er der, men vigtigst af alt er dette, at De kan blive tilfreds.

Jeg håber, at dette Brev må komme Dem i Hænde allersnarest; thi det er slemt at vide, at jeg er afskaaret fra at sende det direkte til Dem. Jeg forbliver

med Højagtelse
Deres ærbødige
Maria Behrens.

 
[1] Prins Wilhelm: (1884-1965), forfatter, søn af kong Gustav V. tilbage