Maria Behrens til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Ved Amagerport 5. 17. juli 1924
mit sidste Forsøg på at finde en Udvej
Ved Amagerport 5.
Kbhvn C.
17/7 1924.
Kære Hr. Henrik Pontoppidan!
Tak for Deres sidste Brev og for den fortsatte Overbærenhed. Jeg har tænkt meget over Deres Afslag, og da jeg stadig ikke kan se andet end dette, at Forlaget uden Deres Navn blandt Forfatterne i en af√ de to første Serier, ikke opnaar at blive det virkelig gode Foretagende, jeg drømte om at gøre det til, må jeg bede om Deres Taalmod endnu engang.
Naturligvis burde jeg have vidst, at De ikke har noget uudgivet Manuskript liggende, men jeg udtrykte mig ubehjælpsomt og var desuden i Vildfarelse med Hensyn til "Asgaardsrejen", idet jeg havde ladet mig fortælle, at der foruden det dramatiserede Manuskript, om hvis Udgivelse, jeg var så utilladeligt uvidende, skulde eksistere et novellistisk Udkast, som ikke har været fremme. Denne Fejltagelse skyldes en Artikel, jeg for nogle Aar siden læste i det finske Dagblad Suomalainen Kansa, hvis Korrespondent jeg i mange Aar har 2 været.
En anden Misforståelse må jeg ligeledes have Lov at omtale og bede om Undskyldning for: – Det kunde af mit første Brev se ud, som om jeg ved at nævne Honorar-Beløbet 5000 Kr. vilde anmasse mig til at fastsætte Deres Pris. Meningen var imidlertid, at jeg betragter de 5000 Kr. som Normen for Forlagets Forfatterhonorarer, medens jeg selvfølgelig på alle Maader vilde betragte Deres Tilsagn om et Manuskript som en så betydelig Vinding for Forlaget, at jeg ganske vilde overlade det til Dem at fordre Deres Honorar. Gaar man ud fra den udmærket sunde Beregning, som kommer til at foreligge, hvor der ikke skal afgives 1/3 til Boghandlerprovision, måtte en Bog, der sælges for 6 Kr. kunne bære 1/3 til Forfatteren, 1/3 til teknisk Fremstilling og 1/3 til Forlagets Administration. Dette bliver 10.000 Kr. til Forfatteren, men da jeg ikke kan se andet end, at hele Virksomhedens Succes i Virkeligheden drejer sig om det ene, at Deres Navn kommer med i en af de to første Serier, vilde jeg finde det ret og billigt og endda betragte det som en ekstra 3 stor Glæde, dersom jeg kunde have opnaaet Bevidstheden om, at også De kunde have set med Tilfredshed på en forretningsmæssig Forbindelse med Forlaget. Derfor har jeg efter al denne Tids Spekuleren over Sagen fundet en sidste lille Mulighed, og jeg fremsætter den her, idet jeg endnu engang beder Dem tilgive mine Plagerier:
Jeg har forstået Dem således, Hr. Pontoppidan, at De vilde have bevist Forlaget den Ære og givet mig Glæden af at kunne udgive et Manuskript fra Deres Hånd, hvis De havde haft et Manuskript som f.Eks. "Asgaardsrejen" at disponere over, og hvis De ikke var fuldt optaget af et andet Arbejde, som er lovet bort, og jeg takker Dem af hele mit Hjærte for dette. Men hvis nu Forlaget kunde regne med Deres Tilsagn om et Manuskript til Aflevering f.Eks. i Efteraaret 1925 eller Foraaret 1926, 4 således, at Bogen udkom som det danske Led i en Serie på 4 nordiske Bøger af de mest fremragende Forfattere indenfor dansk, svensk, norsk og finsk Litteratur, hvis vi altså lod den danske Serie komme først og havde Udsigten til Deres Navn i den nordiske Serie, – vilde der så ikke være en Mulighed aaben i dette? … For at undgaa alle Misforståelser, vil jeg med det samme sige, at der udover Cirkulæret til vore Medlemmer ikke finder nogen offentlig Reklamering Sted. Forfatterne bliver ikke plaget med Avissnak, før Bogen er der og foreligger til Anmeldelse. Jeg vil absolut gøre Arbejdet uden nogen Slags "Reklamebrøl"; det er en Forening, der ønsker at virke i Stilhed med at skaffe sine Medlemmer den bedst mulige Litteratur til den billigst mulige Pris. Intet Forfatternavn skal derfor bruges til "Reklame", men Sagen skal virke for sig selv blandt de Mennesker, som er interesseret i den.
Ja, Hr. Pontoppidan, dette er altså mit sidste Forsøg 5 på at finde en Udvej. Hvis det kunde tænkes, at et Aars Udsættelse med Arbejdet kunde få Dem til at se Muligheden, vilde jeg simpelthen ikke kunde finde Ord for min Taknemmelighed. Som ovenfor sagt vilde jeg ganske overlade det til Dem at fastsætte Honraret, og jeg beder Dem forstå at ingen Pris her vil synes mig for høj. Jeg vilde i så Fald være beredt til at udbetale Honoraret den Dag, De kunde give mig Deres Tilsagn og betragte dette som det lykkeligste Varsel for Forlagets Fremtid. I Haab om, at De vil skænke denne Tanke ny Overvejelse forbliver jeg
Deres ærbødige og hengivne
Maria Behrens.
