Sophus Bauditz til Henrik Pontoppidan
26. juli 1899
her temmelig civiliseret
[Rørvig]
26-VII-99.
Kjære Henrik Pontoppidan!
Hvad maa De egentlig tro om mig? Ikke noget Godt! De er saa umanerlig elskværdig at sende mig 1 Hæfte af Deres Fortællinger, og jeg er saa uartig endnu ikke at have takket! Tingen er den, at jeg hele Vinteren har været saa optagen af mine 2 Embeder1 (mit eget og det, i hvilket jeg er constitueret), at jeg bogstavelig Intet har kunnet; og dengang Deres Fortællinger kom, var det helt galt, i den Grad, at det at skrive 2 et Privatbrev forekom mig et Arbeide, der maatte opsættes, til jeg kom til Rørvig. Saa kom Deres Frues Brev2, som vi bleve lige saa rørte over som over Bogen! For Brevet takker min Kone nu, for Fortællingerne jeg. Tak – rigtig Tak – fordi De altid er saa elskværdig og rar! Jeg ved ikke, om De bryder Dem om at høre det – eller kan De jo springe det over! – men vi holde begge saa meget af Familien Henrik Pontoppidan, at vi savne den meget! Gid De var her! 3 Forresten er her temmelig civiliseret: fuldt alle Vegne af Mennesker, og nu sees røde Parasoller paa Høisanden til Stadighed. Igaar har man endogsaa opsat 2 Veivisere, en til "Skansehage", en til "Dybe Sø" – det er mig dog for turistmæssigt!
Af Malere er her Mols (ham synes jeg godt om) og Hans Nicolai Hansen (hvem jeg kjender gjennem mange Aar) – og af Forfattere Oscar Madsen (hvem jeg ikke kjender – og ikke særlig ønsker at gjøre Bekjendtskab med!) – Ernst Bojesens 4 unge Søn, Maleren, arbejder paa et Portrait af Faren, der tegner til at blive godt.
– Jeg er jævnt flittig paa mit Manus ɔ: jeg sidder hver Efterm. i tre Timer – i Reglen paa Skansehage – med Hund, Bøsse og Lommebog. I Jagttasken kommer der ikke meget, men i Lommebogen en Del.
Lev saa vel, som vi ønske Dem det! Masser af Hilsner!
Deres hengivne
Sophus Bauditz
