Vilh. Andersen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Fredensborg. 24. juli 1932
en Hilsen i Radio
Fredensborg 24/7 32.
Kære Henrik Pontoppidan.
Da jeg har glemt Deres Svogers Navn og forgæves har ringet efter det til Deres Hjem og til Rohdes, maa jeg nøjes med om et Par Timer at sende Dem en Hilsen i Radio, som De formodenlig ikke hører. Derfor skriver jeg dette for at De dog kan vide at jeg tænker paa Dem, og med Glæde. Jeg har Fantasi nok til at forestille mig den gamle Eg knudre sig – dette er en cadeau til Skovrideren – for Enden af Festbordet i en Næsten-Præstegaard og en hel Ungdom bøje sig derom som Oliegrene (nu er vi paa vor egen Boldgade). Helt ensom 2 er De dog ikke, og alt for grum har De ikke heller været mod Deres Nærmeste. Det har jeg fra Deres to Døtre Underskrift paa, hvem De maa hilse fra mig, hvis dette Kort naar dem samlede i Skovridergaarden. Det gør det nok ikke, jeg sender det til Ordrup. Jeg kom i Gaar Aftes hjem fra et Cykelridt paa begge Sider af Grænsen, bl. a. i min fædrene Slægtsstavn, og har derfor ikke kunnet bestikke Else til Indiskretioner. Min Hustru er i Blaavand. Altsaa kun en Hilsen til Dagen fra en Ven
Vilh Andersen
[Nedad i venstre margin:] Naturligvis længes hele Vedbendhuset efter Dem.