Vilh. Andersen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra St. Annæ Plads 19. 17. februar 1928

det Venskab hun har vist mig

Kære Henrik Pontoppidan

I en Samtale med fremmede Mennesker i Aftes hører jeg pludselig Deres Hustru omtalt som nylig død¹. De kan forstaa, at jeg ikke kan lægge mig til Ro, før jeg har sendt Dem en kærlig Hilsen med Tankerne paa hende og det Venskab, hun i vort snart lange Bekendtskabs Tid har vist mig. Jeg ser jo godt alt det, der vel endogsaa for Dem kan gøre Tabet taaleligt. Jeg er dog vis paa, at 2 De vil savne den Seng og den taalmodigt lidende Kvinde og de straalende milde Øjne. Jeg glemmer ikke mine to Besøg i hendes Sygeværelse i det forrige Aar og jeg vil gemme hendes Billede mellem de bedste Menneskers, jeg har kendt.

Det gør mig ondt at jeg først nu faar sagt Dem dette, og at jeg slet ikke har givet det mindste Tegn paa Deltagelse fra mig. Husk nu hvad De har lovet og tænk paa Fredensborg til Sommer. Hjertelig Hilsen ogsaa til Fru Else og Thomsen

Deres hengivne
Vilh Andersen