Michael Ancher til Henrik Pontoppidan
1. januar 1884 (eller senere)
De en fremmed iblandt os
Kjære Hr Pontoppidan!
Ja hvis De ikke selv havde brugt Ordet "Hr." i Deres ellers saa venlige og elskværdige Brev, saa var der over dette ogsaa kommen til at staa
Kjære Pontoppidan!
og før jeg fik denne Overskrift, kunde jeg vanskelig slaae ind paa den Tone, der√ efter vor Kjendskab i Sommer falder mig naturlig ligeoverfor Dem. Er den for familiær, saa bedes De paa Forhaand undskylde; Kunstnere ere saa naive, ingen af os troede f. Ex., at De følte Dem som en Fremmed iblandt os, selv om vor Maade at see paa Kunst paa naturlig maatte være Dem lidt fremmed. 2 Det, jeg nu først og fremmest fra min bedre Halvdel og selv skulde sige Dem er en hjertelig Tak for den Ære De har gjort os ved at tilegne os den smukke Bog; ja for fuld Alvor: Vi har glædet os oprigtigt over Tilegnelsen, endnu mere over Bogen især over Bonde Idyllen, som forekommer os et lille Mesterværk af Fortællekunst. [indsat:] Men vor Ros er De naturligvis hævet over, ellers blev jeg ved [indsats slut]
Flere Gange er det faldet mig ind, at jeg vistnok burde skrive og løse Dem fra denne Tilegnelse, som De maaskee fortrød som saamange Ord fra letsindige Øieblikke, men manglede Energi, en Egenskab, som De seer er ringe, naar jeg er fjorten Dage om at gjøre dette Brev istand, men rigtignok skulde Bogen jo læses og nydes først.
De maa tro, vi savnede Dem ofte, efter at de var reist først beklagede vi jo meget, da Georg Brandes kom, at De var borte, dernæst ved mange Leiligheder slap det ud af En eller anden: her skulde 3 Pontoppidan været med. Ja der gik meget for sig efter deres Afreise, som jeg glæder mig til at fortælle Dem engang der blev kastet en Brand ind iblandt letfængelige Hjerter i Skikkelse af en ung skjøn Kone, ja det havde ligget for Deres Pen, og Folkefesten paa Eilifs Fødselsdag1 ogsaa et Billede for Dem.
Dog De mangler ikke Motiver lad mig endnu engang takke for de svirende, grødmavede selvglade Bønder, som de skildrer ligesaa uforligneligt som Landsbyen, hvor de boer; hvor de svirer, hvor de høster det duftende Hø svedende i det knaldende Solskin netop hvad ingen anden rigtig har formaaet enten at skrive eller male; mærkeligt vi har ikke en Maler, der maler rigtige Bønder! – Deres Fiskerrede morede os; vi beklagede blot at De f. Ex. ikke vidste, at den strandede Kaptajn faaer 4 visse Procent af Bjergelønnen, den engelske fik saaledes 50 L Sterling, og da vi spurgte Holst2, om de aldrig blev fornærmede ved Tilbudet, sagde han meget cynisk –, jo naar de ikke fik nok, men ellers er det for at hjælpe dem, da de komme ud af Stilling sagde han; han følte sig vist ret flatteret over Portraitet.
Tak for Lykønskningen til Baby3; ja hun har sat Huset helt paa den anden Ende og er dets Fryd og Pryd. Min Hustru som beder hilse Dem og takke Dem saa hjerteligt som muligt tager sig slet ikke andet for end at pusle med hende; kun et lille Mesterværk af en Pastel har hun lavet; hun og Georg Brandes har byttet med Billede og Haandskriftet til Søren Kjerkegaard, pragtfuld indbundet foruden andre Bøger.
Forresten er det jo revet ud med Br. og Drachmann. Dennes Artikel4 var jo afskyelig, ja næsten vanvittig, han bliver vel Samfundsstøtte tilsidst.
Lev nu vel; vi søger Dem op naar vi kommer til Hovedstaden [fortsat øverst på side 1:] De maa ikke tro at De slipper saa let fra os, kommer ikke min Kone med nu til Foraaret, saa maa Krøyer agere Kone, det har han gjort før.
Deres meget hengivne
Michael Ancher
Et Glædeligt Nytaar for Dem og Deres ønske vi.
[på højkant i side 1's venstre side:] Krohg reiste først 8 Dage før Juul, den sidste paa Skansen.