Henrik Pontoppidan og Finanslovens Understøttelser
Forfatteren, Underarkivar i Udenrigsministeriet Kristjan Bure sender os følgende:
En Ven1 af mig har i Anledning af det Foredrag, jeg holdt i "Dansk Forfatterforening" om Forfatterunderstøttelser, oplyst for mig, at Henrik Pontoppidan i den sidste Tid har været meget hjemsøgt af Sygdom, samt at hans økonomiske Kaar efter et langt Livs literære Arbejde er saaledes, at den Hædersgave paa 3600 Kr., Staten yder ham, er af den allerstørste Betydning for ham. Dette var mig tildels bekendt i Forvejen.
Men mon der ikke kunde findes en værdig Maade at støtte den Mand paa, som Staten har erklæret for Landets største Digter ved at tildele ham den eneste livsvarige Hædersgave, der gives til de danske Forfattere.
Jeg tror det. Og det foreliggende Finanslovforslag viser Vejen. Thi paa dette har Carl Nielsen, der ligesom Henrik Pontoppidan paa forrige Aars Finanslov stod opført med en livsvarig Hædersgave paa 3600 Kr., faaet sin Æresgave forhøjet til en aarlig Understøttelse paa 7500 Kr. Det er fuldt ud retfærdigt.
Da jeg for en Tid siden spurgte en Kyndig om Grunden hertil, fik jeg Svaret: Det er saamænd Jens Vejmand.
Men har Carl Nielsen, foruden Jens Vejmand, i Sandhed skrevet megen god Musik, saa har Henrik Pontoppidan ogsaa skrevet mange gode Bøger. Og hans skønne Genforeningsdigt gik det danske Folk saa nær til Hjertet, som noget Digt kan gaa. Det var hans Jens Vejmand.
Der er Tid endnu til at vise Henrik Pontoppidan den samme Ære og give ham samme Belønning som Carl Nielsen. Gid det maatte ske.
Kristjan Bure.
