Nye Bøger
Axel Lundegård: Tannhäuser. En modern Legend. I. 180 S. II. 179 S. (Bonnier, Stockholm).
Skønt udgivet i tvende Bind er Hr. Axel Lundegårds nye Arbejde ikke større end en almindelig dansk Roman. Tiden skal efter Sigende være gunstig for de omfangsrige Bøger. Den Periode er forbi, hvor Novelletter, ganske smaa med en lillebitte Pointe, svarede til Publikums Behov. Nu forlanges der solidere Kost.
Der var ogsaa en Tid, hvor Hr. Lundegård skrev smaa Novelletter, beundrede Kielland og var en begejstret Tilhænger af Strindberg. Nu ser han ganske kritisk paa det svenske Geni, og fra en yderligtgaaende Radikalisme er han, skønt ung, gleden ind i konservativ Skønhedsdyrkning, hengivende sig fjærnt fra Partistrid og Journalistik til Komposition af bredt anlagte Romaner.
Fælles for disse er et Hang til at gøre den allermoderneste Virkelighed romantisk, til at eftervise det gamle romantiske Lands Tilværelse i Nutiden. Allerede Titlen viser dette. Her er Rækkefølgen: Titania, en Elskovssaga; Prometheus, en Kunstners Saga, endelig Tannhäuser, en moderne Legende.
Denne moderne Tannhäuser er en ung svensk Ingeniør ved Navn Thomas Hall, der kommen fra fattige Kaar forgæves har kæmpet og lidt i den nye Verden. Efter otte Aars Forløb synes han at have vundet en Plads i Solskinnet; da kalder Efterretningen om hans Moders farlige Sygdom – det eneste Væsen, han elsker – ham tilbage til Sverig, som han alligevel naar for sent. Efter Moderens Død synker han hen i Slaphed, opbruger sine faa Sparepenge og staar paa Hungersygens Rand, da han tilfældigt træffer Føreren for det svenske Socialdemokrati Gustaf Kessler, som forstaar den brændende Redelighed i Thomas Halls Sjæl, desuden begriber hans ynkværdige Forfatning og af begge Grunde faar ham anbragt som Medarbejder ved sit Blad, hvor Hall begynder en Artikelrække om Arbejderforholdene i Amerika. Og snart efter er Hall en ivrig Propagator for Socialismen og en mindst lige saa ivrig Husven hos Kessler, hvis nydelige Hustru, Fru Signe, læmpelig opdrager ham til de gode Manerer, som hans æventyrlige Amerikafærd ikke har lært ham.
Dog, efter nogen Tids Forløb opdager den kloge Fru Signe, at Hall staar paa Nippet til en alvorlig Forelskelse i hendes Nydelighed, som den viser sig for ham i Hjemmet ved Siden af en sød, lille Pige.
Hun ekspederer ham øjeblikkelig bort til sin Søster, som er gift med en rig Hofjægermester og Savbrugsejer. Ved Savbruget skal Hall funktionere. Hall tager til Herregaarden Bjørnø og finder der sit Venusbjerg.
Man maa ikke vente sig noget Orgie i middelalderlig antikiserende Stil med en Venus, Nymfer, Fauner og hvad ellers Wagners Opera kan opvække af Forestillinger. Fru Venus er simpelthen den smukke Frue paa Gaarden, i hvem den ellers yderst asketiske Hall forelsker sig. Intet Forhold opstaar dem imellem. Først da Jægermesteren ved et Ulykkestilfælde har gjort sin Hustru til Enke, opblusser den skjulte Flamme. Hall og Hedvig ægter hinaden ganske dydeligt efter Sørgeaarets Udløb, endog fulde af Selvbebrejdelser over, at de i Ægtemandens levende Live følte den Kærlighed, som de nu er berettigede til at aabenbare.
Ved Ægteskabet opnaar Hall Rigdom, og nu skildres omhyggeligt, hvorledes den en Gang glødende Aand langsomt slukkes af de bløde Tæpper som Vellevnet og Elskovlunhed kaster over Ilden. Han stræber ofte efter at løsrive sig, men de bløde Arme fanger ham ind. Og da han endelig bryder Baandene, er det for sent: hans Energi er borte, han kan ikke længer arbejde, og han ønsker blot at vende tilbage til Hjem og Hustru. Men han finder sin Hustru syg til Døden, og efter hendes Død henslæber han sine Dage i haabløs Fortvivlelse, nær Afsindet.
Denne tragiske Roman fortælles fint og følelsesfuldt. Slutningen er meget dunkel. Nogle opdukkende, buddhistiske Læresætninger forbavser lidt. Men Tannhäuser rummer en Episode, hvori en ung Pige er Hovedpersonen, og hendes spirende Erotik skildres aldeles fortrinligt.
E. B.
