Georg Ebers: "Et Ord"

Georg Ebers: "Et Ord". Roman. Oversat af Otto Borchsenius. (Andr. Schous Forlag.) – Det er Skik og Brug herhjemme, at en Oversætter betragter sig som afskaaret fra at deltage i Diskussionen om det af ham oversatte Arbejdes literære Værd, hvor meget han end som Forfatterens nærmeste Repræsentant kan føle sig fristet til at tage den Fraværende i Forsvar mod mulig ubillige Udtalelser. Jeg skal derfor ogsaa her nøjes med simpelt hen at henlede Læsernes Opmærksomhed paa den ovennævnte nys udkomne Bog og kun i al Almindelighed tillade mig et Par Bemærkninger, der ikke alene gjælde Georg Ebers' Bøger.

Det maa desværre anses for et fromt Ønske, at der i Bedømmelsen af enhver ny Bog kunde blive taget Hensyn til det Standpunkt, som de Læsere indtage, til hvilke Bogen nærmest henvender sig, men saa vist som der faktisk gives højst forskjellige baade Alders-, Udviklings- og Dannelsestrin i et Publikum, saa vist er det ogsaa uretfærdigt uden videre at skjære enhver Bog over en bestemt literær Kam og med blind Ensidighed underkjende andre Retningers relative Berettigelse. Med al Agtelse f. Ex. for Forfattere som Zola og Dostojewskij, have derfor Bøger som Ingemanns, som Walter Scotts, som Topelius' eller nu som Ebers' Romaner ogsaa baade deres literære og humane Værd og Betydning1, og demokratiske Organer, der for en væsenlig Del tale til Læsekredse, der næppe ere skikkede til at værdsætte den moderne Literatur i dens mest fremskredne Skikkelse, burde i hvert Fald mindst stræbe efter at hævde et altfor absolut literært Hegemoni. Hvad endelig selve Georg Ebers' Romaner angaar, der som bekjendt saavel i Tyskland som overalt, hvorhen de i Oversættelser ere naaede, have fundet en sjælden vid Udbredelse, skal jeg kun minde om, hvad Georg Brandes saa smukt og rigtigt siger i sin Bog om Tegnér: "Navnkundigheden er det nødvendige Resultat af mange Faktorer, hvoriblandt den virkelige Fortjeneste er en yderst vigtig og i ethvert Tilfælde en aldeles uundværlig."

 
[1] Ingemann: I et brev til Georg Brandes 25.7.1883 skriver Sophus Schandorph:

Du maa ikke sige det til Nogen – – men jeg synes, at Ebers er et kjedeligt Bæst. Jeg foretrækker Ingemann.

tilbage