Rørvig

Udsnit af artiklen "Fra Holbæk Amt" in Danmark, bd. II.

En venligere og hyggeligere Kyst-Landsby skal man have ondt ved at finde, og dens sirlige Huse, pyntelige Haver og lange, træbeplantede Gade gjør et saa meget mere tiltalende Indtryk ved Modsætningen til Heden og de magre Marker omkring den. Mutatis mutandis minder den noget om Troense eller vel snarere om Sønderho eller Nordby paa Fanø; det er væsentlig en kjøbstadagtig Skipperby, en Sømandsby med en saadans karakteristiske Træk. Om den Skildring af Byen, som Vilh. Bergsøe har givet i sin fantasifulde Fortælling "Bruden fra Rørvig", nogen Sinde har passet, faar at staa hen, men nu giver den i alt Fald ikke noget rigtigt Billede, ligesom den topografiske Beskrivelse af Egnen, Klitterne og den mærkelige Sandkilde „Kogryden" heller ikke maa tages efter Ordene. Rørvigerne besørgede tidligere den meste Fragtfart til og fra Isefjorden og havde – mange Skibe i Søen; det er forbi, og Lodseriet, som de deler med Spodsbjærgerne ovre paa Østkysten, er ogsaa taget af, men der er endnu mange søfarende Folk, som her har deres Familier boende eller har slaaet sig til Ro paa deres gamle Dage her ved Kysten og det fri Hav. Rørvig er i de senere Aar blevet opdaget af Landliggerne. Efter at studiesøgende Kunstnere og vandrende Trubadurer havde brudt Banen, er den sædvanlige Skare fulgt efter, og hver Sommerferie er Rørvig fuldt belagt af Københavnere, som her søger Styrkelse for deres slappede Nerver. Hertil er Stedet ogsaa fortrinlig egnet, og Badene er af første Klasse, ganske anderledes kraftige end langs Øresundets unægtelig mere lokkende Kyst. Men her er en ellers ikke kjendt Kombination af sjællandsk Frodighed og vesterjysk Klitnatur, og selv om der er fuldt i Rørvig, er der ensomt ude ved Højsande, paa Skandsehagen, hvor Isefjords-Amterne og Byerne har et fælles Lasaret for mulig søverts fra kommende Kolerapatienter, og paa Korshage, hvor man kan staa med den ene Fod i Isefjorden og den anden i Kattegattet, næsten som paa Grenen ved Skagen. Er man søstærk, frembyder der sig Lejlighed til højst fornøjelige Sejlture, og har man Mod, kan man prøve sin Lykke helt ud til Sognets Provins, Hesseløen ude i Kattegattet, hvor Vifil raabte Hop og Hø til sine Hunde for at vare Kongesønnerne Hroar og Helge, og hvor nu Vifils Efterfølger paa Gaarden har faaet Selskab i en Fyrmester og hans Folk, berømte ved deres Bedrifter som Sælhundejægere og derved som Fiskeriets store Velgjørere.